Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bent Navne
    Foto: Bent Navne
  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Mogens Holmen
    Foto: Mogens Holmen

Kendetegn

: En mellemstor døgnflue, hvor imago har en forvingelængde på 11-16 mm. Forkroppen hovedsageligt mørkebrun med striber af lysegul hist og her. Bagkroppen båndet lysegul og mørkebrun. Hannen med mørkt gråbrune turbanøjne med en svag lys kant. Bagvingen næsten halvt så lang som forvingen. To ensfarvede mørke haletråde til stede.

Nymfen bliver 11-15 mm. Kroppen gulbrun med et virvar af mørke farvetegninger på rygplader og hoved. Gællebladene store og ovale. Haletrådene relativt korte med en tyk hårbremme. Gællepar 1-2 dobbeltbladede. De sidste bagkropsled ofte uden mørke tydelige mørke sidepletter. Labialpalpens inderkant med hår i 1 række.

Smuk svømmedøgnflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Egon Krogsgaard

Forveksling

: Arten tilhører gruppen af døgnfluer med veludviklede bagvinger og to haletråde som imago. I dette livsstadie kan arten derfor primært forveksles med Heptageniidae, Metretopus borealis og andre Siphlonurus. Både Heptageniider har og Metretopus borealis har kortere bagvinger, der er ca. 1/3 af forvingens længde, hvor de hos Siphlonurus er omtrent halvt så lange som forvingen. Siphlonurus alternatus har som han kraftigt røde turbanøjne, hvor Siphlonurus aestivalis og lacustris har mørkt gråbrune turbanøjne. Som hun er den også karakteristisk lyst stålblå, hvor Siphlonurus aestivalis og lacustris er brune og gule. Siphlonurus aestivalis kan skelnes fra Siphlonurus lacustris ved at sidstnævnte har mørkt ringede lyse haletråde, hvor førstnævnte har næsten ensfarvede haletråde.

Som nymfe kan arten primært forveksles med andre Siphlonurus alternatus og Siphlonurus lacustris, når man først har noteret sig de store, ovale gælleblade. Siphlonurus alternatus kan adskilles ved at gællepar 1-6 er dobbeltbladede, hvor det kun er gællepar 1-2 hos de andre arter. Siphlonurus lacustris kan adskilles ved ofte at have tydelige mørke sidepletter på de sidste bagkropsled, samt ved at labialpalpens inderside er beklædt med 2 hårrækker i stedet for 1.

Det skal dog siges, at Siphlonurus lacustris formentlig er uddød i Danmark, og at det derfor i praksis ofte kun vil være nødvendigt at skelne fra Siphlonurus alternatus.

Udbredelse

: Arten er relativt sjælden i Danmark og har en hovedsageligt østlig udbredelse. Den findes på en god håndfuld lokaliteter i Østjylland, men virker til at være mere hyppig på især Sjælland, men den er også kendt fra Fyn og Bornholm.
Smuk svømmedøgnflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imago har en kort flyvetid, og er på vingerne fra ultimomaj-mediojuni.

Tidsmæssig fordeling

af Smuk svømmedøgnflue baseret på Naturbasens observationer:
Smuk svømmedøgnflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Smuk svømmedøgnflue - månedlig fordeling

Biologi

: Nymferne lever bl.a. af biofilm siddende på akvatisk vegetation, på visne blade eller på dødt ved i ferskvand. Alternativt fritflydende detritus og de er formentlig også delvist rovlevende. De er meget dygtige svømmere, og har også fordel af at gøre dette, da de primært lever i strømsvage habitater. Endnu en tilpasning til strømsvage (og derfor iltfattige) habitater er de meget store gælleblade. Imagines sværmer ved eftermiddagstid.

Levested

: I grøfter, damme, sumpkilder, langtsomt-flydende bække og backwaters til større åer. Dens levesteder er gerne skovdækkede, men er det absolut ikke altid.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera)

Wiberg-Larsen, P., 2019. Døgnfluer 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Mortensen, K. 2020. Døgnfluer. Natur og Museum.

Engblom, E., 2022. Svenska dagsländor Ephemeroptera Nycklar för larver och vingade.

Eiseler, B., 2005. Bildbestimmungsschlüssel für die Eintagsfliegenlarven der deutschen Mittelgebirge und des Tieflandes. Lauterbornia 53.

De senest indberettede arter i Naturbasen: