:Imago med en forvingelængde på 7,5-8,5 mm. Hunnen er nogenlunde ensfarvet orangebrun, mens hannen er lysegrå på 2.-6. bagkropsled. Vingerne vertikalt sammenklappede. Bagvinger til stede, men disse er korte. To halenøkker til stede.
Nymfen bliver 7-8 mm. Hovedsageligt gulgrå-orangegrå med et lysplettet mønster ned ad rygpladerne. Benene omtrent ensfarvet lyse. 7 par afrundede gælleblade langs bagkropsleddene. Halenøkkerne lige lange med en hårbremme, der når helt ud til spidsen af hver nøk.
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Imagines af familien Baetidae kan kendes fra resten af den danske døgnfluefauna på at have meget korte eller manglende bagvinger. Caenidae-arter mangler også bagvinger, men disse har vingerne horisontalt udfoldede i stedet for vertikalt sammenklappede.
Fra Cloeon-arter kan arten adskilles ved at Cloeon-arter helt mangler bagvinger. Arten adskilles fra Centroptilum luteolum ved at bagvingen på sidstnævnte er lancetformet med en bagudpegende spore på forkanten. Hos Procloeon bifidum er bagvingen afrundet. Arten kan adskilles fra Baetis-arter ved at have 1 lille åre mellem hver hovedåre langs forvingens bagkant, hvor Baetis har 2.
Nymfer af denne art kan kendes fra Cloeon-arter ved at have enkeltgælleblade i stedet for dobbelt. Fra Baetis kan arten kendes ved at alle tre halenøkker er cirka lige lange, samt at gællebladene er tilspidsede. Centroptilum luteolum har ligeledes lige lange halenøkker, men har tilspidsede gæller. Hos Procloeon bifidum når hårbremmen på halenøkkerne helt ud til spidsen, mens den hos Centroptilum luteolum kun når omtrent 3/4 ud. Desuden har den næsten ensfarvede lyse ben, hvor Centroptilum luteolum har adskillige mørke bånd.
Udbredelse
:Arten er udbredt - men måske ikke helt almindelig - i det meste af Danmark. Da den primært er en høj/sensommer-art, falder dens aktivitetsperiode dog udenfor den almindelige prøvetagningsperiode i vandløb i februar-april, hvilket betyder, at den formodentlig er ret underregistreret.
Hvornår ses den?
:Der er 1 generation om året, hvis flyvetid falder i primojuli-medioseptember.
Tidsmæssig fordeling
af Sen damdøgnflue baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Arten lever formentlig som ituriver af detritus iblandt akvatisk vegetation. Den anses ikke som specielt følsom overfor organisk forurening og iltforhold. Den kan dog faktisk være sårbar overfor store skybrud og længerevarende regn, der skaber afstrømningshændelser, da den har ringe svømmeevne.
Levested
:Den træffes i en bred vifte ferskvandshabitater, men et klassisk habitat er større vegetationsrige og langtsomt flydende vandløb. Den er dog også registreret i helt andre habitater, såsom fx grusgravssøer.
Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera)
Wiberg-Larsen, P., 2019. Døgnfluer 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
Mortensen, K. 2020. Døgnfluer. Natur og Museum.
Engblom, E., 2022. Svenska dagsländor Ephemeroptera Nycklar för larver och vingade.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.