:Imago med en forvingelængde på 4,5-6,5 mm. Kroppen kastanjebrun-mørkebrun, og hos hannen er bagkropsled 2-7 lysere. Hunnen mere ensfarvet brun, men med lys bug på bagkropsleddene. Vingerne vertikalt sammenklappede. Bagvinger til stede, men disse er korte. To halenøkker til stede. Hannens turbanøjne gulorange med et lysegult bånd langs yderkanten og mørkeorange underkant.
Nymfen har en kropslængde på 5,5-7 mm. Kroppen er nogenlunde ensfarvet gulbrun, men kan i enkelte tilfælde være mere mørkebrun. 7 par afrundede enkeltgælleblade ned langs bagkropsleddene. Den midterste halenøk er kortere end de ydre. To mere eller mindre tydelige lyse prikker på hvert bagkropsled. En lille tand på første antenneled er karakteristisk for arten.
:Nymferne er normalt gule-gulbrune, men nogle individer kan være formørkede.
Forveksling
:Imagines af familien Baetidae kan kendes fra resten af den danske døgnfluefauna på at have meget korte eller manglende bagvinger. Caenidae-arter mangler også bagvinger, men disse har vingerne horisontalt udfoldede i stedet for vertikalt sammenklappede.
Fra Cloeon-arter kan Baetis adskilles ved at Cloeon-arter helt mangler bagvinger. Desuden kan Baetis adskilles fra Centroptilum luteolum ved at bagvingen på sidstnævnte er lancetformet med en bagudpegende spore på forkanten. Hos Baetis er bagvingen afrundet. Baetis kan adskilles fra Procloeon bifidum ved at have 2 små årer mellem hver hovedåre langs forvingens bagkant, hvor Procloeon bifidum kun har 1.
Nymfer af Baetis kan kendes fra nymfer af Cloeon ved at have enkle gælleblade i stedet for dobbelt. Fra Centroptilum og Procloeon kan Baetis kendes på at den midterste haletråd er kortere end de yderste. Desuden er gællebladene aldrig tilspidsede.
Både imago og nymfen af Baetis calcaratus kan adskilles fra andre danske Baetis-arter ved at have en lille tand på første antenneled. Se eksempelvis denne observation: www.naturbasen.dk...hvidplettet-fiskedoegnflue
Desuden kan imago adskilles ved genitaliebestemmelse, som dog helst skal foretages af en ekspert.
Udbredelse
:Arten findes udelukkende i store vandløb i det vestlige Jylland, som de klassiske Karup å, Skjern å og Storå, men arten har også en isoleret forekomst i Vidå. Om arten tidligere har haft forekomster udenfor det vestlige Jylland er vanskeligt at beskrive, da arten først blev beskrevet for Danmark i 1984, og den var også kun beskrevet for videnskaben få år forinden i 1972. Arten har en primært centraløsteuropæisk udbredelse, og Danmark og Nordtyskland udgør nordvestgrænsen for arten. Den findes ikke i Sverige og Norge
Hvornår ses den?
:Arten har to generationer af imagines årligt, hvor den første forekommer i mediojuni-ultimojuli, og den anden fra medioaugust-medioseptember.
Tidsmæssig fordeling
af Hvidplettet fiskedøgnflue baseret på Naturbasens observationer:
:Nymferne lever formodentlig af forskellige belægninger af periphyton på vandplanter i vandløb. Denne art er særligt knyttet til vandplanter, der står i en smule strøm, og den kan ikke findes i de helt stillestående partier af vandløbet. Den er ret sårbar overfor organisk forurening og hydrologiske forstyrrelser. Jensen 1984 angiver, at artens larveudvikling går meget hurtigt, og kan foregå over 1 måned. Imagines sværmer primært ved aftentid.
Arten er det eneste danske medlem af underslægten Labiobaetis.
Levested
:Arten lever i større vandløb med vegation og gerne sandet substrat.
Trusler
:Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser. Især grødeskræring er et potentielt problem for denne art, da den lever i vandløbets vegetation.
Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera)
Wiberg-Larsen, P., 2019. Døgnfluer 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
Mortensen, K. 2020. Døgnfluer. Natur og Museum.
Koch, S. & Weichselbaumer, P., 2017. Baetis (Labiobaetis) calcaratus Keffermüller, 1972 neu für Bayern sowie morphologische Untersuchungen zur Unterscheidung von Baetis (Labiobaetis) tricolor Tshernova, 1928 (Ephemeroptera: Baetidae). Lauterbornia 84:53-68.
Jensen, C. F., 1984. De danske Baetis-arter (Ephemeroptera: Baetidae). Flora og Fauna 90. 3.-4.: 97-102.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
