Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Johan Kjær Prehn
    Foto: Johan Kjær Prehn

Kendetegn

: Imago med en forvingelængde på 2,5-3,8 mm. Hoved og forkrop mørkebrune, mens bagkroppen er lyst gulbrun-lysegrå. Tre haletråde. Vingerne horisontalt udfoldede, samt sølvfarvede og halvgennemsigtige, hvilket er et karaktertræk for Caenidae. Hovedet uden specielle strukturer langs forranden.

Nymfen bliver 3-5,5 mm. Rygpladerne er mørkebrune og står i kontrast til den lysegule/brune krop. Gællebladene dækket af plader med undtagelse af gællepar 1. Forben omtrent lige så lange eller lidt kortere end mellembenene. Pronotum er nogenlunde kvadratisk uden tilspidsede forhjørner. Sidste bugplade med et lille indhak midtpå.

Forveksling

: Som imago kan arten primært forveksles med Brachycercus harrisella og andre Caenis-arter, da disse også har horisontalt udfoldede vinger. Den kan kendes fra Brachycercus harrisella ved at mangle tre små horn langs hovedets forrand, mens den kun kan skelnes fra andre Caenis-arter ved genitaliebestemmelse.

Fra alle andre danske døgnfluer adskiller nymfer i Caenidae sig ved at gællebladene er dækket af plader med undtagelse af gællepar 1. Som nymfe ligner den derfor kun de andre Caenidae-arter. Her kan den igen skelnes fra Brachycercus harrisella ved at mangle tre små horn langs hovedets forrand.

Fra Caenis horaria, robusta, lactea og luctuosa kan arten adskilles ved at have et næsten kvadratisk pronotum, der er lige bredt fortil og bagtil og uden særligt tilspidsede forhjørner. Den mest oplagte forvekslingsmulighed er Caenis rivulorum, der ligeledes har et kvadratisk pronotum. Caenis rivulorum har dog en jævnt afrundet sidste bugplade, hvor den hos Caenis pseudorivulorum har et lille indhak i midten.

Udbredelse

: Caenis pseudorivulorum er en ret sjælden art, der udelukkende findes i jyske vandsystemer. Den findes overvejende i vestvendte vandløb som Ribe å, Skjernå og Storå, men findes også i Gudenå, samt i Grejså. Dog kan arten være overset i nogle vandsystemer grundet dens sensommer-forekomst udenfor den almindelige prøvetagningsperiode i februar-april. Arten findes ikke i Sverige, men er ret udbredt syd for grænsen i Tyskland, Holland og Polen.
Åens dværgdøgnflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imagos flyvetid falder i august-september.

Tidsmæssig fordeling

af Åens dværgdøgnflue baseret på Naturbasens observationer:
Åens dværgdøgnflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Åens dværgdøgnflue - månedlig fordeling

Biologi

: Arten lever formodentlig som skaber og samler i siltlag ved bunden i vandløb. Den er følsom overfor organisk forurening, og er måske især sårbar grundet nymfeudviklingen i mid/sensommeren, hvor iltniveauet er lavest og vandføringen ringe. Imagines sværmer om aftenen i større sværme.

Levested

: Den findes udelukkende i større og rene vandløb.

Trusler

: Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jensen, C. F., 1986. De danske Caenis-arter (Ephemeroptera: Caenidae). Flora og Fauna 92. 2: 53-57.

Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera)

Wiberg-Larsen, P., 2019. Døgnfluer 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Mortensen, K. 2020. Døgnfluer. Natur og Museum.

Engblom, E., 2022. Svenska dagsländor Ephemeroptera Nycklar för larver och vingade.

De senest indberettede arter i Naturbasen: