:Imago med en forvingelængde på 2,5-3,8 mm. Hoved og forkrop mørkebrune, mens bagkroppen er lyst gulbrun-lysegrå. Tre haletråde. Vingerne horisontalt udfoldede, samt sølvfarvede og halvgennemsigtige, hvilket er et karaktertræk for Caenidae. Hovedet uden specielle strukturer langs forranden.
Nymfen bliver 3-5,5 mm. Rygpladerne er mørkebrune og står i kontrast til den lysegule/brune krop. Gællebladene dækket af plader med undtagelse af gællepar 1. Forben omtrent lige så lange eller lidt kortere end mellembenene. Pronotum er nogenlunde kvadratisk uden tilspidsede forhjørner. Sidste bugplade med et lille indhak midtpå.
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Som imago kan arten primært forveksles med Brachycercus harrisella og andre Caenis-arter, da disse også har horisontalt udfoldede vinger. Den kan kendes fra Brachycercus harrisella ved at mangle tre små horn langs hovedets forrand, mens den kun kan skelnes fra andre Caenis-arter ved genitaliebestemmelse.
Fra alle andre danske døgnfluer adskiller nymfer i Caenidae sig ved at gællebladene er dækket af plader med undtagelse af gællepar 1. Som nymfe ligner den derfor kun de andre Caenidae-arter. Her kan den igen skelnes fra Brachycercus harrisella ved at mangle tre små horn langs hovedets forrand.
Fra Caenis horaria, robusta, lactea og luctuosa kan arten adskilles ved at have et næsten kvadratisk pronotum, der er lige bredt fortil og bagtil og uden særligt tilspidsede forhjørner. Den mest oplagte forvekslingsmulighed er Caenis rivulorum, der ligeledes har et kvadratisk pronotum. Caenis rivulorum har dog en jævnt afrundet sidste bugplade, hvor den hos Caenis pseudorivulorum har et lille indhak i midten.
Udbredelse
:Caenis pseudorivulorum er en ret sjælden art, der udelukkende findes i jyske vandsystemer. Den findes overvejende i vestvendte vandløb som Ribe å, Skjernå og Storå, men findes også i Gudenå, samt i Grejså. Dog kan arten være overset i nogle vandsystemer grundet dens sensommer-forekomst udenfor den almindelige prøvetagningsperiode i februar-april. Arten findes ikke i Sverige, men er ret udbredt syd for grænsen i Tyskland, Holland og Polen.
Hvornår ses den?
:Imagos flyvetid falder i august-september.
Tidsmæssig fordeling
af Åens dværgdøgnflue baseret på Naturbasens observationer:
:Arten lever formodentlig som skaber og samler i siltlag ved bunden i vandløb. Den er følsom overfor organisk forurening, og er måske især sårbar grundet nymfeudviklingen i mid/sensommeren, hvor iltniveauet er lavest og vandføringen ringe. Imagines sværmer om aftenen i større sværme.
Levested
:Den findes udelukkende i større og rene vandløb.
Trusler
:Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser.
Jensen, C. F., 1986. De danske Caenis-arter (Ephemeroptera: Caenidae). Flora og Fauna 92. 2: 53-57.
Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera)
Wiberg-Larsen, P., 2019. Døgnfluer 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
Mortensen, K. 2020. Døgnfluer. Natur og Museum.
Engblom, E., 2022. Svenska dagsländor Ephemeroptera Nycklar för larver och vingade.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
