Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Susanne Boesen
    Foto: Susanne Boesen

Kendetegn

: E. danica er vores største døgnflue med sit 30-45 mm vingefange. På de gennemsigtige forvinger ses et tydeligt mørkt tværgående bånd, mens bagvingerne er gennemsigtige uden mørke bånd. Bagkroppens forreste led er relativ lyse, mens de tre bagerste led har en brunlig kulør. For enden af bagkroppen har den tre hale tråde, som kan være op til en centimeter lange, hvilket medfører at dens totale kropslængde kan nå op på 25 mm hos hunnerne.

Som voksen ses majfluen ofte siddende på et græsstrå eller undersiden af et blad, med de forreste ben strakt ud som antenner. Hannerne er små i forhold til hunnerne og har betydeligt mere veludviklet øjne.

Hos nymfen ser man tydelige gæller på ryggen og kraftige ben til at holde sig fast imod strømmen or grave i sedimentet.

Stor Majflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Christina Marott

Forveksling

: Ephemeridae familien er kun repræsenteret af to arter i Danmark; E. danica (Stor Majflue) og E. vulgata (Sø-majflue). Dette er den eneste forvekslingsmulighed. Man kan se forskel mellem voksne individer af de to arter ved at kigge på deres bagkrop. E. vulgata har en mørkere bagkrop end E. danica. Derudover har E. vulgata også et trekantet mønster ned langs hele bagkroppen, hvilket man ikke ser hos E. danica.

Stor Majflue yngler i modsætning til Sø-majflue ikke i stillestående vand, men begge arter kan yngle i rindende vand og stedvis i lidt større vandløb. Sø-majflue foretrækker dog større vandløb og søer, mens Majflue er hjemmehørende i åer og bække med god strøm.

Hos nymferne har E. vulgata et mørkt mønster ned langs samtlige led af bagkroppen, mens det hos E. danica kun er de sidste led af bagkroppen der har det mørke mønster.

Udbredelse

: Det meste af Europa. I Danmark forekommer den i mange af de jyske og fynske vandløb, men på Sjælland er det dog få vandløb, der lever op til de krav den stiller.
Stor Majflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Nymfen træffes hele året. Imago ses kun i slutningen af maj og start juni, hvor de kan forekomme i store antal nær åer med særligt gunstige forehold.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Majflue baseret på Naturbasens observationer:
Stor Majflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Majflue - månedlig fordeling

Biologi

: Stor Majflue har en to årig livscyklus som foregår hovedsageligt i vand. Som nymfe lever den nedgravet i sedimentet med åbning ud til åens vand. Her får den sin næring fra detritus (dødt organisk materiale), som den bringer ned i sit rør ved at sætte vandet i bevægelse med sine gæller, og dermed skabe et vacuum der suger maden ind.

Efter cirka 2 år som nymfe, er den klar til at bevæge sig ud i verden som voksen. Døgnfluenymfer klækkes til subimagoer fra vandoverfladen, og subimagoen flyver på land og forvandler sig til den voksne døgnflue

Subimagoen adskiller sig fra den voksne døgnflue ved at vingerne er mørkere og besat med små hår der gør vingerne vandskyende

Den voksne døgnflues vinger er glasklare og kan ikke tåle vand. Den voksne vejer 25% mindre, har luft i maven og har længere halenokker. Altsammen en tilpasning til de voksne hanners sværmdannelse som foregår i ca. 10- meters højde ved hjælp af en række hurtige vingeslag. Her stiller hannen sig næsten lodret med vingerne bredt ud til siden, de lange forben rettet opad og halenokkerne nedad og svæver langsomt mod overfladen ved at regulere luftindholdet i maven. Kommer en hun ind i flokken gribes den af en han, som holder hende fast hvorefter parringen foregår i luften Her gælder det om at parre sig så hurtigt som muligt, da den (under optimale forhold) lever omkring 4 dage som flyvende imago. Stor Majflue kan nemlig ikke spise når først den er blevet voksen. Dens munddele er kraftigt reduceret, hvilket gør det umuligt for den at indtage føde.

Navnet "Majflue" stammer fra det sydlige England, hvor majfluen sværmer i starten af maj. Her har de en særlig status for fluefiskeriet, da ørreder holder et ædegilde uden sammenligning i takt med at majfluen sværmer. I Danmark foregår hamskiftet til imago mellem slutningen af maj og start juni.

Levested

: Som mange andre døgnfluer har de behov for vand af høj kvalitet, og forekommer derfor oftest i grundvandsfødte åer med god strømførelse, da vandkvaliteten i denne type å ofte er betydeligt højere end åer, som er født af overfladevand.
Litteratur brugt til denne beskrivelse

De senest indberettede arter i Naturbasen: