:Imago med en forvingelængde på 2,5-3,6 mm. Hoved og forkrop hovedsageligt mørkebrune, mens bagkroppen er lyst gulbrun-lysegrå. Tre haletråde. Vingerne horisontalt udfoldede, samt sølvfarvede og halvgennemsigtige, hvilket er et karaktertræk for Caenidae. Hovedet uden specielle strukturer langs forranden.
Nymfen bliver 3-6,5 mm. Rygpladerne er mørkebrune og står i kontrast til den lysegule/brune krop. Gællebladene dækket af plader med undtagelse af gællepar 1. Forben omtrent lige så lange eller lidt kortere end mellembenene. Pronotums forhjørner tilspidset i en vingeform.
:Som imago kan arten primært forveksles med Brachycercus harrisella og andre Caenis-arter, da disse også har horisontalt udfoldede vinger. Den kan kendes fra Brachycercus harrisella ved at mangle tre små horn langs hovedets forrand, mens den kun kan skelnes fra andre Caenis-arter ved genitaliebestemmelse.
Fra alle andre danske døgnfluer adskiller nymfer i Caenidae sig ved at gællebladene er dækket af plader med undtagelse af gællepar 1. Som nymfe ligner den derfor kun de andre Caenidae-arter. Her kan den igen skelnes fra Brachycercus harrisella ved at mangle tre små horn langs hovedets forrand. Den ligner mest af alt Caenis robusta, der også har tilspidsede forhjørner på pronotum. Hos Caenis robusta er hjørnene dog væsentligt spidsere, hvor de hos denne art nærmere er tilspidset i en vingeform. De andre Caenis-arter har afrundede forhjørner på pronotum.
Udbredelse
:Arten er vores mest almindelige Caenis-art, der findes udbredt i alle landsdele.
Hvornår ses den?
:Imagos flyvetid falder i juni-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Håret Dværgdøgnflue baseret på Naturbasens observationer:
:Den lever som samler og skraber af detritus i laget af silt og mudderbund. Den er ret tolerant overfor organisk forurening og er ikke specielt krævende. Imagines sværmer primært ved solnedgang, ofte i enormt antal.
Levested
:Arten lever i søer, damme, kanaler og langsomtflydende vandløb med silt og mudderlag.
Jensen, C. F., 1986. De danske Caenis-arter (Ephemeroptera: Caenidae). Flora og Fauna 92. 2: 53-57.
Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera)
Wiberg-Larsen, P., 2019. Døgnfluer 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
Mortensen, K. 2020. Døgnfluer. Natur og Museum.
Engblom, E., 2022. Svenska dagsländor Ephemeroptera Nycklar för larver och vingade.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.