Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ulla Nyvang Paulsen
    Foto: Ulla Nyvang Paulsen
  • Fotograf: Ulla Nyvang Paulsen
    Foto: Ulla Nyvang Paulsen
  • Fotograf: Christian Skotte
    Foto: Christian Skotte

Kendetegn

: Imago med en forvingelængde på 7,5-13,8 mm. Forkrop og hoved er mørkebrune og bagkroppen lidt lysere ensfarvet brun hos hunnen og hos hannen er led 2-6 en smule lysere, men ikke meget. De sidste bagkropsled er til gengæld brunorange hos hannen. Vingerne vertikalt sammenklappede. Bagvinger til stede, men disse er korte. To halenøkker til stede. Hannens turbanøjne er rødorange med et lidt mørkere skaft, men også med en smal lys kant.

Nymfen bliver 5-13 mm. Kroppen er relativt bred af en Baetis at være. Bagkropsled med et relativt karakteristisk mønster med lidt øvelse, hvor det især kan bemærkes at 5. bagkropsled er en smule lysere end de resterende. Dette kan dog også optræde hos andre Baetis-arter, og Baetis rhodani er i det hele taget en ret variabel art. Det bedste kendetegn til denne art er, at gællebladenes yderrand er forsynet med torne.

Almindelig fiskedøgnflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ulla Nyvang Paulsen

Forveksling

: Imagines af familien Baetidae kan kendes fra resten af den danske døgnfluefauna på at have meget korte eller manglende bagvinger. Caenidae-arter mangler også bagvinger, men disse har vingerne horisontalt udfoldede i stedet for vertikalt sammenklappede.

Fra Cloeon-arter kan Baetis adskilles ved at Cloeon-arter helt mangler bagvinger. Desuden kan Baetis adskilles fra Centroptilum luteolum ved at bagvingen på sidstnævnte er lancetformet med en bagudpegende spore på forkanten. Hos Baetis er bagvingen afrundet. Baetis kan adskilles fra Procloeon bifidum ved at have 2 små årer mellem hver hovedåre langs forvingens bagkant, hvor Procloeon bifidum kun har 1.

Imago-hanner af Baetis rhodani kan nemmest adskilles fra andre arter af Baetis ved genitaliebestemmelse, der helst skal udføres af en ekspert. Voksne Baetis, fundet i april, vil dog næsten altid være denne art.

Nymfer af Baetis kan kendes fra nymfer af Cloeon ved at have enkle gælleblade i stedet for dobbelt. Fra Centroptilum og Procloeon kan Baetis kendes på at den midterste er kortere end de yderste. Desuden er gællebladene aldrig tilspidsede.

Nymfen af Baetis rhodani kan kendes fra andre Baetis-arter på at have gælleblade beklædt med små torne langs randen. Dette kan kun ses med god forstørrelse med enten stereolup eller kraftigt makroudstyr. I små bække og kilder vil det dog altid være denne art.

Udbredelse

: Arten er vores mest almindelig Baetis, og den kan findes i mange danske vandløb, forudsat at løbene har en vis naturmæssig kvalitet og gode strømforhold. Selv på øerne er den relativt almindelig.
Almindelig fiskedøgnflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Baetis rhodani er vores tidligst flyvende Baetis, hvor imagos første flyveperiode falder i primoapril-mediojuni. Endnu en generation forekommer fra september-primooktober.

Tidsmæssig fordeling

af Almindelig fiskedøgnflue baseret på Naturbasens observationer:
Almindelig fiskedøgnflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Almindelig fiskedøgnflue - månedlig fordeling

Biologi

: Nymfer fra bestande af arten, der forekommer i skovklædte vandløb, lever tidligt på året mest som skrabere på sten af periphyton, hvor der er rigeligt med lys til vandløbet. Senere på året skifter de til ituriver-nichen, hvor de lever af materiale fra blade, træ etc. Nymfer af arten i større lysåbne vandløb må antageligvis leve i hvert fald delvist som skrabere hele året. Arten er krævende hvad angår ilt- og strømforhold og er derfor følsom overfor organisk forurening og hydrologiske forstyrrelser. Imagines sværmer primært om aftenen.

Levested

: Arten har et bredt spektrum af levesteder, da den kan findes i vandløb lige fra helt små kildebække til de største åer. Fælles for alle løbene er dog, at der er relativt gode strøm- og iltforhold.

Trusler

: Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jensen, C. F., 1984. De danske Baetis-arter (Ephemeroptera: Baetidae). Flora og Fauna 90. 3.-4.: 97-102.

Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera)

Wiberg-Larsen, P., 2019. Døgnfluer 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Mortensen, K. 2020. Døgnfluer. Natur og Museum.

Engblom, E., 2022. Svenska dagsländor Ephemeroptera Nycklar för larver och vingade.

De senest indberettede arter i Naturbasen: