Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen
  • Fotograf: Ole Dahlgreen
    Foto: Ole Dahlgreen

Kendetegn

: Imago med en forvingelængde på 10-15 mm. Hovedsageligt lysegul med et nogenlunde trekantet orange mønster på rygpladerne. De vertikalt sammenklappede forvinger med en gul forrand. Hunnen med hammerformet hoved, hannen med gigantiske citrongule turbanøjne. Bagvingerne ca. 1/3 af forvingernes længde. To haletråde til stede.

Nymfen bliver 10-12 mm. Hovedet og selve døgnfluen ret flad og bred, hvilket er karakteristisk for Heptageniidae-arter. Lysegul med chokoladebrune tegninger på hoved, rygplader og ben. Halenøkker utydeligt ringede. Bagkropsleddene med en bred mørk midterlinje. En gælledusk ved hvert gælleblad, som er relativt korte og rundede.

Gul vandløbsdøgnflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ole Dahlgreen

Forveksling

: Som imago kan arten primært forveksles med arter af Siphlonurus, Metretopus, samt med andre Heptageniidae-arter. Alle disse har to haletråde og relativt store bagvinger. Med sin karakteristiske skriggule farve, er arten dog formentlig nemmest at forveksle med Heptagenia sulphurea og Heptagenia longicauda. Disse mangler dog begge det trekantede orange mønster på rygpladerne.

Som nymfe ligner arten primært andre Heptageniidae-arter. Rhithrogena germanica har meget store gælleblade, der mødes (eller næsten mødes) under bugen fortil, og er desuden ensfarvet brun. Kageronia fuscogrisea har lancetformede gælleblade, hvor Heptagenia-arter har kortere og rundere gælleblade. Electrogena affinis mangler en gælledusk ved sidste gælleblad og har desuden 4 karakteristiske pletter langs hovedets forrand. Heptagenia sulphurea er generelt mørkere, har tydeligt ringede halenøkker, og desuden mangler den en mørk midterlinje på bagkropsleddene. Heptagenia longicauda har 4 ophøjede strukturer på pronotum og mesonotum set fra siden.

Udbredelse

: Arten findes udelukkende i Jylland, hvor den primært er i vestvendte større vandløb som Skjernå, Storå, Vidå, Ribe å og Karup å, men den kan også findes i bl.a. Gudenå og Vejle å. Den er dog formentlig lidt overset, da meget af dens forekomstperiode om sommeren ligger udenfor den officielle prøvetagningsperiode i februar-april, men den findes næppe i mange flere vandsystemer.
Gul vandløbsdøgnflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imagos flyvetid falder i ultimojuli-primoseptember. Nymferne kan ses i vandløbene i løbet af foråret og forsommeren indtil de letter.

Tidsmæssig fordeling

af Gul vandløbsdøgnflue baseret på Naturbasens observationer:
Gul vandløbsdøgnflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gul vandløbsdøgnflue - månedlig fordeling

Biologi

: Nymfen lever som udpræget skraber af periphyton på vegetation og dødt ved i vandløbs bredzoner, hvor strømmen ikke er specielt kraftig. De er relativt gode svømmere, da de har fordel af at kunne dette, hvor der strømstille. De er ganske følsomme overfor organisk forurening og hydrologiske forstyrrelser og kræver god vandkvalitet. Imagines sværmer sent om aftenen.

Levested

: Den findes i store vandløb med rig vegetation, hvor den er knyttet til bredzonen.

Trusler

: Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser. Specielt for denne art kan grødeskæring være et problem, da det er i vandløbets bredzone, at den har sit levested.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera)

Wiberg-Larsen, P., 2019. Døgnfluer 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Mortensen, K. 2020. Døgnfluer. Natur og Museum.

Engblom, E., 2022. Svenska dagsländor Ephemeroptera Nycklar för larver och vingade.

Eiseler, B., 2005. Bildbestimmungsschlüssel für die Eintagsfliegenlarven der deutschen Mittelgebirge und des Tieflandes. Lauterbornia 53.

De senest indberettede arter i Naturbasen: