:Imago med en forvingelængde på 10-15 mm. Hovedsageligt lysegul med et nogenlunde trekantet orange mønster på rygpladerne. De vertikalt sammenklappede forvinger med en gul forrand. Hunnen med hammerformet hoved, hannen med gigantiske citrongule turbanøjne. Bagvingerne ca. 1/3 af forvingernes længde. To haletråde til stede.
Nymfen bliver 10-12 mm. Hovedet og selve døgnfluen ret flad og bred, hvilket er karakteristisk for Heptageniidae-arter. Lysegul med chokoladebrune tegninger på hoved, rygplader og ben. Halenøkker utydeligt ringede. Bagkropsleddene med en bred mørk midterlinje. En gælledusk ved hvert gælleblad, som er relativt korte og rundede.
:Som imago kan arten primært forveksles med arter af Siphlonurus, Metretopus, samt med andre Heptageniidae-arter. Alle disse har to haletråde og relativt store bagvinger. Med sin karakteristiske skriggule farve, er arten dog formentlig nemmest at forveksle med Heptagenia sulphurea og Heptagenia longicauda. Disse mangler dog begge det trekantede orange mønster på rygpladerne.
Som nymfe ligner arten primært andre Heptageniidae-arter. Rhithrogena germanica har meget store gælleblade, der mødes (eller næsten mødes) under bugen fortil, og er desuden ensfarvet brun. Kageronia fuscogrisea har lancetformede gælleblade, hvor Heptagenia-arter har kortere og rundere gælleblade. Electrogena affinis mangler en gælledusk ved sidste gælleblad og har desuden 4 karakteristiske pletter langs hovedets forrand. Heptagenia sulphurea er generelt mørkere, har tydeligt ringede halenøkker, og desuden mangler den en mørk midterlinje på bagkropsleddene. Heptagenia longicauda har 4 ophøjede strukturer på pronotum og mesonotum set fra siden.
Udbredelse
:Arten findes udelukkende i Jylland, hvor den primært er i vestvendte større vandløb som Skjernå, Storå, Vidå, Ribe å og Karup å, men den kan også findes i bl.a. Gudenå og Vejle å. Den er dog formentlig lidt overset, da meget af dens forekomstperiode om sommeren ligger udenfor den officielle prøvetagningsperiode i februar-april, men den findes næppe i mange flere vandsystemer.
Hvornår ses den?
:Imagos flyvetid falder i ultimojuli-primoseptember. Nymferne kan ses i vandløbene i løbet af foråret og forsommeren indtil de letter.
Tidsmæssig fordeling
af Gul vandløbsdøgnflue baseret på Naturbasens observationer:
:Nymfen lever som udpræget skraber af periphyton på vegetation og dødt ved i vandløbs bredzoner, hvor strømmen ikke er specielt kraftig. De er relativt gode svømmere, da de har fordel af at kunne dette, hvor der strømstille. De er ganske følsomme overfor organisk forurening og hydrologiske forstyrrelser og kræver god vandkvalitet. Imagines sværmer sent om aftenen.
Levested
:Den findes i store vandløb med rig vegetation, hvor den er knyttet til bredzonen.
Trusler
:Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser. Specielt for denne art kan grødeskæring være et problem, da det er i vandløbets bredzone, at den har sit levested.
Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera)
Wiberg-Larsen, P., 2019. Døgnfluer 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
Mortensen, K. 2020. Døgnfluer. Natur og Museum.
Engblom, E., 2022. Svenska dagsländor Ephemeroptera Nycklar för larver och vingade.
Eiseler, B., 2005. Bildbestimmungsschlüssel für die Eintagsfliegenlarven der deutschen Mittelgebirge und des Tieflandes. Lauterbornia 53.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
