:Imago har en forvingelængde på 5,5-7,2 mm. Hunnen er ensfarvet cremebrun, mens hannens 2.-7. bagkropsled er hvidlige. Vingerne vertikalt sammenklappede. Bagvinger til stede, men disse er korte. Bagvingerne er lancetformede og med en bagudpegende spore på forkanten. To halenøkker til stede. Hannens turbanøjne ensfarvede trafikkegle-røde med en tynd hvid rand.
Nymfen bliver 7,5-8,5 mm. Kroppen broget brun i forskellige nuancer - lidt som nedfaldne blade om efteråret. Bagkropsled med en karakteristisk trefork-tegning på hvert led. Benene mørkt båndede. 7 par tilspidsede enkeltgælleblade langs bagkropsleddene. Halenøkkerne lige lange med en hårbremme, der kun når omtrent 3/4 ud mod spidsen.
:Imagines af familien Baetidae kan kendes fra resten af den danske døgnfluefauna på at have meget korte eller manglende bagvinger. Caenidae-arter mangler også bagvinger, men disse har vingerne horisontalt udfoldede i stedet for vertikalt sammenklappede.
Centroptilum luteolum kan som imago kendes fra Cloeon-arter ved at have bagvinger. Disse er lancetformede med en bagudpegende spore på forkanten. Hos Baetis-arter og Procloeon bifidum er bagvingen afrundet.
Nymfer af denne art kan kendes fra Cloeon-arter ved at have enkeltgælleblade i stedet for dobbelt. Fra Baetis kan Centroptilum luteolum kendes ved at alle tre halenøkker er cirka lige lange, samt at gællebladene er tilspidsede. Procloeon bifidum har ligeledes lige lange halenøkker, men har afrundede gæller. Hos Procloeon bifidum når hårbremmen på halenøkkerne desuden helt ud til spidsen, mens den hos Centroptilum luteolum kun når omtrent 3/4 ud. Desuden er denne arts ben mørkt båndede, hvor de hos Procloeon bifidum er næsten ensfarvede.
Udbredelse
:Arten er ret almindelig og findes i mange vandløb samt søer i hele landet.
Hvornår ses den?
:Imago første generation falder i mediomaj-mediojuni og anden generation i juli-medioseptember.
Tidsmæssig fordeling
af Lancet-sporevingedøgnflue baseret på Naturbasens observationer:
:Arten lever formentlig som ituriver af detritus iblandt akvatisk vegetation. Formodentlig er arten følsom overfor forurening i en eller anden grad, men kræver i alt fald ikke vildt gode iltforhold, da arten primært findes i søer og langsomt flydende vandløb. Imagines sværmer primært om aftenen.
Levested
:Arten kan findes i søer, langsomt flydende vandløb og i bredzonen og backwaters af større vandløb.
Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera)
Wiberg-Larsen, P., 2019. Døgnfluer 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
Mortensen, K. 2020. Døgnfluer. Natur og Museum.
Engblom, E., 2022. Svenska dagsländor Ephemeroptera Nycklar för larver och vingade.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
