Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Erland Refling Nielsen
    Foto: Erland Refling Nielsen
  • Fotograf: Dorte og Flemming Sørensen
    Foto: Dorte og Flemming Sørensen
  • Fotograf: Erland Refling Nielsen
    Foto: Erland Refling Nielsen

Kendetegn

: Imago har en forvingelængde på 6-11 mm. Kroppen er mørkebrun, grænsende til sort. Bagkropsled helt mørke med lyse ringbånd, men hos hannen kan bagkropsled 4-6 være en smule lysere. De vertikalt sammenklappede forvinger halvgennemsigtige over hele vingefladen. Hannens turbanøjne mørkerøde med en svag sort kant. Bagvingerne ca. 1/3 af forvingernes længde. Tre haletråde til stede.

Nymfen bliver 6-11 mm. Kroppen er chokoladebrun-gråbrun med små lyse pletter i sirlige mønster på hoved og rygplader. Haletrådene er meget lange. Bagkropsleddene med bredt lancetformede gælleblade. Tandrækken på kloen fortsætter i 5/6 af kloens længde.

Solnedgangens survandsdøgnflue
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Mikael Overgaard

Forveksling

: Arten hører til gruppen af døgnfluer, der som imago har 3 haletråde, som inkluderer Ephemera, Ephemerella, Serratella, Paraleptophlebia og Leptophlebia. Derfor kan den primært forveksles med disse som imago, når først man har noteret sig de 3 haletråde. Ephemera er langt større og har helt andre farvetegninger. Ephemerella notata er helt gul med sorte bånd på pronotum. Serratella ignita er også ensfarvet brun, men er mere lys, og den har desuden som han kraftigt orangerøde turbanøjne. Leptophlebia marginata har mere formørkede vinger og hanner af Paraleptophlebia cincta og werneri er hvidligt gennemsigtige på bagkropsled 2-6. Paraleptophlebia submarginata er sværere, men hvis individet er taget fluks op ad en brunvandssø eller i en højmose, er der ingen tvivl om, at det er Leptophlebia vespertina, da Paraleptophlebia submarginata kun lever i rene vandløb. Desuden kan alle arterne kendes fra hinanden ved genitaliebestemmelse af en ekspert.

Nymfen ligner primært Leptophlebia vespertina, Paraleptophlebia og Kageronia fuscogrisea. Kageronia fuscogrisea har også lancetformede gælleblade, men har en noget fladere kropsform og bredere hoved. Paraleptophlebia-arter har noget smallere, men stadigvæk lange gælleblade, der er todelte. Tandrækken på kloen hos Leptophlebia marginata fortsætter på ¾ af kloens længde, hvor den hos Leptophlebia vespertina fortsætter på 5/6 af kloens længde. Desuden har Leptophlebia vespertina lidt smallere gæller.

Udbredelse

: Den findes i alle landsdele, men er dog endnu ikke registreret på Bornholm.
Solnedgangens survandsdøgnflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Imago har en meget talrig første generation i maj-juni. Dernæst kommer en meget fåtallig efterårsgeneration omkring september.

Tidsmæssig fordeling

af Solnedgangens survandsdøgnflue baseret på Naturbasens observationer:
Solnedgangens survandsdøgnflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Solnedgangens survandsdøgnflue - månedlig fordeling

Biologi

: Nymfen lever af detritus og periphyton i silt og mudderlag, samt på akvatisk vegetation og dødt ved. Den mest survandstolerante art af døgnflue herhjemme, der kan forekomme i vand med en pH på 4. Det virker dog til, at der er lavere fertilitetsrate blandt hunnerne i bestande fra meget sure vande. Denne art bliver sjældent taget i strømmende vand. Imagines flyver om aftenen.

Levested

: Findes næsten udelukkende i stillestående sure vande, såsom moser, brunvandssøer og damme.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera)

Wiberg-Larsen, P., 2019. Døgnfluer 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

Mortensen, K. 2020. Døgnfluer. Natur og Museum.

Engblom, E., 2022. Svenska dagsländor Ephemeroptera Nycklar för larver och vingade.

Eiseler, B., 2005. Bildbestimmungsschlüssel für die Eintagsfliegenlarven der deutschen Mittelgebirge und des Tieflandes. Lauterbornia 53.

De senest indberettede arter i Naturbasen: