:Imago har en forvingelængde på 7,5-11 mm. Kroppen kastanjebrun-mørkebrun, og hos hannen er bagkropsled 2-7 lysere. Vingerne vertikalt sammenklappede. Bagvinger til stede, men disse er korte. To halenøkker til stede. Hannens turbanøjne er rødlige med en svagt lysegul underkant. Gonopoderne på hannens genitalier nedadbøjede.
Nymfen bliver 6-9 mm. Kroppen oftest grågrøn eller gulbrun. 7 par afrundede enkeltgælleblade ned langs bagkropsleddene. Den midterste halenøk er kortere end de ydre. Artskarakteristisk mønster på pronotum og bagkropsled. En svag mørk, buet streg er til stede i de to lyse plamager på pronotum i kombination med en formørket siderand. Hvert bagkropsled med 3 lyse, fremadpegende, trekantede plamager (disse er nogle gange ret utydelige), samt med fire mindre lyse prikker arrangeret i et rektangel.
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Imagines af familien Baetidae kan kendes fra resten af den danske døgnfluefauna på at have meget korte eller manglende bagvinger. Caenidae-arter mangler også bagvinger, men disse har vingerne horisontalt udfoldede i stedet for vertikalt sammenklappede.
Fra Cloeon-arter kan Baetis adskilles ved at Cloeon-arter helt mangler bagvinger. Baetis adskilles fra Centroptilum ved at bagvingen på sidstnævnte er lancetformet med en bagudpegende spore på forkanten. Hos Baetis er bagvingen afrundet. Baetis kan adskilles fra Procloeon ved at have 2 små årer mellem hver hovedåre langs forvingens bagkant, hvor Procloeon kun har 1.
Han-imagines af Baetis buceratus kan adskilles fra andre arter af Baetis ved et godt billede fra siden. Gonopoderne på hannens genitalier er nemlig nedadbøjede, hvor de hos andre danske arter stikker lige ud eller opad.
Nymfer af Baetis kan kendes fra nymfer af Cloeon ved at have enkle gælleblade i stedet for dobbelt. Fra Centroptilum og Procloeon kan Baetis kendes på at den midterste er kortere end de yderste. Desuden er gællebladene aldrig tilspidsede.
Baetis buceratus har som flere andre Baetis-nymfer to store lyse plamager på pronotum. Hos denne er der dog en mere eller tydelig mørk buet streg, der går midt igennem hver lyse plamage. Desuden er pronotums kanter formørkede. Bagkropsleddenes tegninger er også karakteristiske med 4 mindre lyse prikker arrangeret i et rektangel på hver rygplade.
Udbredelse
:Baetis buceratus findes i Danmark i ret få vandsystemer alle beliggende i Jylland. Især i Gudenå nedstrøms Silkeborg er arten hyppig, men den findes også i bl.a. Skals å, Uggerby å, Storå og Gerå. Da arten først blev fundet i Danmark i 1956, samt at den har været anset som svær at artsbestemme, har den formentlig været overset i mange vandsystemer, og derfor er tilbagegangen svær at bevise. Men uden tvivl er arten fundet fra Skjernå som følge af reguleringen i 1950’erne.
Hvornår ses den?
:Imago flyver i to generationer. En forårsgeneration, der formentlig er mest talrig i maj og en efterårsgeneration, der formentlig er mest talrig i august-september.
Tidsmæssig fordeling
af Engelsk fiskedøgnflue baseret på Naturbasens observationer:
:Nymfer af arten lever formodentlig primært af periphyton på vandplanter og evt. andre overflader. Foretrukkent er vandplanter stående i god strøm. Denne art virker til at være relativt sårbar, hvad angår organisk forurening og hydrologiske forstyrrelser. Imagines sværmer primært ved aftentid.
Levested
:Arten er knyttet til større vandløb med rig vegetation.
Trusler
:Organisk forurening, pesticid-forurening og hydrologiske forstyrrelser.
Jensen, C. F., 1969. Baetis buceratus Eat. og Metretopus borealis Eat. nye for Danmark, Flora og Fauna 75: 129-134.
Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera)
Wiberg-Larsen, P., 2019. Døgnfluer 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
Mortensen, K. 2020. Døgnfluer. Natur og Museum.
Engblom, E., 2022. Svenska dagsländor Ephemeroptera Nycklar för larver och vingade.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
