:Imago med en forvingelængde på 7,5-9,5 mm. Kroppen hos hunnen ensfarvet gulbrun, mens hannen er mørkebrun med mere eller mindre lysnede bagkropsled 2-6. Det yderste vingefelt langs forvingens forrand med mange tværgående, forgrenede ribber. Hannens turbanøjne angiveligt orange. Bagvinger mangler. To næsten ensfarvede haletråde til stede.
Nymfen bliver 9-11 mm. Hovedsageligt ensfarvet gulbrun-gulgrøn. Gællerne dobbeltbladede og meget bevægelige. Hos denne art er gællebladene desuden tilspidsede. Det øverste gælleblad i gællepar 6 er meget småt, mens det er helt manglende i gællepar 7.
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Imagines af familien Baetidae kan kendes fra resten af den danske døgnfluefauna på at have meget korte eller manglende bagvinger. Caenidae-arter mangler også bagvinger, men disse har vingerne horisontalt udfoldede i stedet for vertikalt sammenklappede.
Cloeon-arter kan kendes fra de resterende Baetidae-arter ved helt at mangle bagvinger. Imago-hanner af Cloeon schoenemundi kan adskilles fra Cloeon praetextum og simile ved at have orange turbanøjne, hvor de sidstnævnte har grønlige. Cloeon dipterum og inscriptum har tydeligt ringede haletråde, hvor de er næsten ensfarvede hos Cloeon schoenemundi.
Nymfer af Cloeon kan kendes fra andre Baetidae-slægter ved at have dobbeltgælleblade i stedet for enkelte. Fra Cloeon dipterum og inscriptum kan denne art adskilles ved at have tilspidsede gælleblade. Hos Cloeon praetextum og simile er det øverste gælleblad i gællepar 6 relativt stort, mens det er meget småt i gællepar 7. Hos Cloeon schoenemundi er det meget småt i gællepar 6, mens det er helt manglende i gællepar 7.
Udbredelse
:Artens status i Danmark er uafklaret, da den er nyligt beskrevet, men den er formentlig udbredt.
Hvornår ses den?
:Artens præcise livscyklus er ukendt. Nymfer er taget i marts-april i Frankrig, hvilket derfor må være forsinket i Danmark grundet temperaturforskellen. Derfor må det antages, at arten i hvert fald har en generation af voksne i foråret/forsommeren.
Tidsmæssig fordeling
af Schoenemunds sødøgnflue baseret på Naturbasens observationer:
:Arten er knyttet til vegetation i stillestående vand, hvor den lever af periphyton og detritus. De store, dobbeltbladede, bevægelige gæller er en tilpasning til iltfattige forhold for at forbedre gasudveksling. Imagines sværmer nok om aftenen.
Levested
:Det præcist foretrukne levested er ukendt, men det er med al sandsynlighed en form for stillestående ferskvand med vegetation.
Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera)
Wiberg-Larsen, P., 2019. Døgnfluer 2015-2016. I Moeslund, J.E. m.fl. (red.): Den Danske Rødliste. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
Mortensen, K. 2020. Døgnfluer. Natur og Museum.
Engblom, E., 2022. Svenska dagsländor Ephemeroptera Nycklar för larver och vingade.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
