:Sangsvane har en længde på 145-160 cm og et vingefang på 220-240 cm. Svanens næb er gult og sort, hvor næbbets gule områder går ned forbi næseboret og fylder mindst halvdelen af næbbet. Halsen holdes lige i modsæt modsætning til knopsvanens S-form. Når sangsvanen ligger på vandet flugter halen mere med vandfladen end hos knopsvane, hvor halen stritter mere opad. Sangsvanens kald er højt og trompeterende.
:Sangsvanen kan forveksles med især pibesvane og muligvis også med knopsvane på afstand, hvor nøglekaraktererne ikke ses.
I forhold til pibesvane har denne mindre sort på næbbet som ikke går ned over næseboret. Pibesvane er desuden noget mindre.
Udbredelse
:Sangsvanen yngler primært på tundraen i Skandinavien og i Sibirien.
Hvornår ses den?
:Sangsvanerne ankommer til Danmark i oktober og drager nordpå igen marts-april. Enkelte par yngler i små søer og moser og ses således om sommeren.
Tidsmæssig fordeling
af Sangsvane baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Sangsvane er planteæder og spiser både vand- og landplanter. De grønne vintermarker er blevet vigtige fourageringsområder for sangsvanerne de seneste år.
Levested
:Sangsvanen er en art man primært ser om vinteren hvor de ses fouragere i store flokke på marker med vinterafgrøder og overnattende i søer eller ved lavvandede kyster. Det er en meget sjælden ynglefugl i Danmark og ses i yngleperioden i små søer og moser.
Trusler
:Menneskelige forstyrrelser på overnatningspladserne. mindre føde (vandplanter) i lavtvandede områder på grund af tilførslel af næringsstoffer som hæmmer vandplanternes vækst.
Bevaringstiltag
:Man kan hjælpe sangsvanen ved at sikre uforstyrrede overnatningspladser. Desuden kan arten hjælpes ved at begrænse udledningen af næringsstoffer og dermed sikre fødeudbuddet i vådområderne (og mindske antallet af markskader).
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.