Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Martin Hansen
    Foto: Martin Hansen

Kendetegn

: Sangsvane har en længde på 145-160 cm og et vingefang på 220-240 cm. Svanens næb er gult og sort, hvor næbbets gule områder går ned forbi næseboret og fylder mindst halvdelen af næbbet. Halsen holdes lige i modsæt modsætning til knopsvanens S-form. Når sangsvanen ligger på vandet flugter halen mere med vandfladen end hos knopsvane, hvor halen stritter mere opad. Sangsvanens kald er højt og trompeterende.
Sangsvane
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hans Henrik Larsen

Forveksling

: Sangsvanen kan forveksles med især pibesvane og muligvis også med knopsvane på afstand, hvor nøglekaraktererne ikke ses.

I forhold til pibesvane har denne mindre sort på næbbet som ikke går ned over næseboret. Pibesvane er desuden noget mindre.

Udbredelse

: Sangsvanen yngler primært på tundraen i Skandinavien og i Sibirien.
Sangsvane - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Sangsvanerne ankommer til Danmark i oktober og drager nordpå igen marts-april. Enkelte par yngler i små søer og moser og ses således om sommeren.

Tidsmæssig fordeling

af Sangsvane baseret på Naturbasens observationer:
Sangsvane - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sangsvane - månedlig fordeling

Biologi

: Sangsvane er planteæder og spiser både vand- og landplanter. De grønne vintermarker er blevet vigtige fourageringsområder for sangsvanerne de seneste år.

Levested

: Sangsvanen er en art man primært ser om vinteren hvor de ses fouragere i store flokke på marker med vinterafgrøder og overnattende i søer eller ved lavvandede kyster. Det er en meget sjælden ynglefugl i Danmark og ses i yngleperioden i små søer og moser.

Trusler

: Menneskelige forstyrrelser på overnatningspladserne. mindre føde (vandplanter) i lavtvandede områder på grund af tilførslel af næringsstoffer som hæmmer vandplanternes vækst.

Bevaringstiltag

: Man kan hjælpe sangsvanen ved at sikre uforstyrrede overnatningspladser. Desuden kan arten hjælpes ved at begrænse udledningen af næringsstoffer og dermed sikre fødeudbuddet i vådområderne (og mindske antallet af markskader).

De senest indberettede arter i Naturbasen: