Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Torben Andersen
    Foto: Torben Andersen
  • Fotograf: Steen Højmark-Jensen
    Foto: Steen Højmark-Jensen
  • Fotograf: Anna Getman
    Foto: Anna Getman

Kendetegn

: Et medlem af rajgæssene, som er meget variende i størrelse 55- 110 cm og en vægt fra 1,3 – 8 kg. Hoved og hals er sort med en tydelig hvid kindplet. Oversiden mørkebrun med lysefjerbræmmer af variende størrelse. Undersiden og bryst varierer fra meget lys grå til mørk grå afhængig af race. I luften virker vingerne ensartede mørke. Stemmen er grundlæggende en serier ”honk” lyde, som er dybe hos de store racer og høje hos de mindre og hos de mindste mere som ”yelk” og gentaget hurtigt.
Canadagås
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karl Kjærgaard

Variation

: I ”Wildfowl” beskriver Steve Madge 10 racer. Der har gennem tiden været megen diskussion om racerne og om det er forkert kun at tale om en art, og for nylig har American Bird Society besluttet at operere med to arter, canadagås og lille canadagås. Til sidstnævnte skulle høre racerne: hutchinsii,leucopareia, parvipes og minima. De er alle små gæs med et forholdsvis lille næb, og nogle af dem kan optræde med hvid halsring. Til canadagås skulle så høre resten: canadensis,maxima,interior, moffitti, fulva og occidentalis. I Europa er det hovesagelig nominatformen (canadensis), der er udsat, iblandet nogle maxima. Alle disse fugle er lyse på brystet. Der optræder også fugle, der er mørkere på bryst og bug. Muligvis fulva eller krydsninger mellem fulva og canadensis. Krydsninger er ret almindelige hos canadagæs. I Holland er der en flok lille canadagås, og individier herfra kan let dukke op i Danmark sammen med andre gæs under trækket.

Forveksling

: Under gode lysforhold ingen forvekslingsmuligheder

Udbredelse

: Det oprindelige udbredelsesområde er Nordamerika, men udsætninger har skabt to populationer i Europa. Den ene, som opfører sig som trækfugl, er etableret i Skandinavien. Denne bestand trækker om vinteren til Danmark, Tyskland og Holland. Den anden er etableret i Storbritannien og er standfugl
Canadagås - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: I Danmark ses den hele året, da der er lille ynglebestand, men de store antal ses om vinteren, når fuglene fra den skandinaviske bestand trækker til Danmark fra november til februar

Tidsmæssig fordeling

af Canadagås baseret på Naturbasens observationer:
Canadagås - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Canadagås - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler både i det temperede bælte og polarbæltet. Yngletidspunktet varierer efter hvor langt nordpå ynglepladserne er, og arten kan yngle næsten alle steder hvor der er adgang til lidt vand. Nogle populationer trækker sydpå om efteråret, andre er stort set stationære

Levested

: Kan træffes alle steder, hvor der er adgang til vand. Er dog udenfor ynglesæsonnen knyttet til dyrkede marker, lavandede områder og enge.

De senest indberettede arter i Naturbasen: