:Vingefang 120-135 cm. Længde 53-66 cm. Den mindste af de grå gæs (Anser-gæssene). Gamle fugle kendes på den hvide blis omkring næbbet der når helt op på issens runding og ender over øjet. Ansigtet virker lille og rundt. Gamle fugle Har desuden en en tydelig gul øjenring. Næbbet er kort og lyserødt med hvid spids. Bugpletterne er generelt mindre end hos blisgås, men der er stor individuel variation. Benene er orangerøde. På jorden når vingespidserne bag halen.
Juvenile mangler den hvide blis, og øjenringen er ikke særlig tydelig, ligesom næbbet oftest ligner den unge blisgå, hvorfor unge dværggæs kan være svære at skelne fra unge blisgæs, og de skelnes bedst på deres fremtoning og et generelt mørkere indtryk. I flugten virker dværggåsen mere langvinget og korthalset end blisgås.
:Kan forveksles med blisgås, men denne er oftest større og voksne blisgæs har en blis der er mere lige afskåret i profil. Øjenring forekommer hos blisgæs, men ikke så tydelig som hos gamle dværggæs. Gamle blisgæs har desuden ofte mere markante bugpletter, men disse er så variable, at dette kun kan bruges som kendetegn, hvis pletterne er så massive, at undersiden er mere sort end hvid. Ungfuglene af de to arter er sværere at skelne i felten - se under beskrivelse.
Dværggåsen har længere vinger i forhold til kroppen og virker mere langvinget i flugten end blisgås. Desuden er dens bevægelser hurtigere, ikke mindst på jorden - minder mere om rødhalset gås - end blisgås.
Udbredelse
:Træffes især i den sydlige del af landet.
Hvornår ses den?
:Dværggås er en sjælden træk- og vintergæst i Danmark.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
