Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Torben Andersen
    Foto: Torben Andersen
  • Fotograf: Torben Andersen
    Foto: Torben Andersen
  • Fotograf: Karen Thomsen
    Foto: Karen Thomsen

Kendetegn

: Pibesvanen har en længde på 115-125 cm og er dermed mindre end både sang- og knopsvanen. Vingefanget er på 180-210 cm. Pibesvane ligner meget sangsvane og forveksles ofte med denne. Den vigtigste karakter der adskiller arterne er, at pibesvanen har mindre gult end sort på næbbet.

I flugten er pibesvane ganske let at have med at gøre, hvis der er sangsvaner med i flokken, idet den tydeligt skiller sig ud fordi den er mindre. Stemmen er tydeligt anderledes end sangsvanens melodiske trompeteren. Der er mere gås over en pibesvane.

Pibesvane
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Peter Nielsen

Forveksling

: Den vigtigste karakter der adskiller de to arter af gulnæbede svaner, Sangsvane og Pibesvane er, at pibesvanen har mindre gult end sort på næbbet. En lidt grov tommelfinger regel er at hvis du skærer det sorte af næbbet på en sangsvane så har den stadig visuelt et næb, men hvis du gør det på en Pibesvane har den visuelt ikke et næb længere.

Pibesvane kan måske forveksles med knopsvane på lang afstand hvor nøglekaraktererne ikke kan ses. Knopsvanen på vandet kan dog kendes på at halen er lang og spids og let opadbøjet.

Udbredelse

: De pibesvaner der trækker gennem Danmark tilhører en bestand der yngler på tundraen i arktisk Rusland, fra Novaya Zemlja i nordøst, over Vaygash-øen og til Kanin-halvøen i vest, med de størst koncentrationer omkring Pechoaflodens delta. Herfra trækker de til overvintringsområder i Nordvesteuropa, der tidligere især lå i Irland, England og Holland, men nu er forskudt mod især Tyskland, Polen og i en mindre grad de Baltiske lande og Sverige. Der er også en stigende andel af bestanden der overvintrer i Danmark ifølge de årlige NOVANA-tællinger.
Pibesvane - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Pibesvanerne ankommer til Danmark i oktober-november og flyver til yngleområderne igen marts-april. De fleste flyver igennem landet og overvintrer i Tyskland og Holland. Men især i milde vintre overvintrer nogle tusinde i Danmark.

Tidsmæssig fordeling

af Pibesvane baseret på Naturbasens observationer:
Pibesvane - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Pibesvane - månedlig fordeling

Biologi

: Pibesvane lever af samme føde som sangsvane, hvilket i Danmark vil sige især raps og vinterhvede på markerne, men også vandplanter.

Levested

: Pibesvane ses her i landet hovedsageligt i Vestdanmark, hvor de i oktober -april især fourager på marker med vinterafgrøder og marker hvor der har været dyrket majs. Svanerne overnatter i søer og lavvandede kystområder

Trusler

: Ulovlig jagt i især Øst-Europa, risiko for kollision med højspændingsledninger, blyforgiftning på grund af de småsten som den indtager for at forarbejde føden i kråsen ( blyhagl har været forbudt i DK i 20 år, men ikke i mange andre lande ). Menneskelige forstyrrelser på overnatningspladserne. Mindre føde (vandplanter) i lavtvandede områder på grund af tilførslel af næringsstoffer som hæmmer vandplanternes vækst.

Bevaringstiltag

: På grund af en nedgang i bestanden fra 1995 til 2020 på anslået 57 % har man vedtaget en forvaltningsplan for arten under Vandfugleaftalen ( AEWA ). Yderligere har man en overvågning med koordinerede tællinger med en seksårig kadence i henhold til EU´s Fuglebeskyttelsesdirektiv. Den sidste koordinerede tælling blev udført i januar 2026, men data foreligger ikke endnu. Man kan hjælpe pibesvanen ved at sikre uforstyrrede overnatningspladser. Desuden kan arten hjælpes ved at begrænse udledningen af næringsstoffer og dermed sikre fødeudbuddet i vådområderne (og mindske antallet af markskader).
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift, 120. årgang, nr. 1, 2026, s. 6- 8

De senest indberettede arter i Naturbasen: