Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anni Nielsen
    Foto: Anni Nielsen
  • Fotograf: Frank Desting
    Foto: Frank Desting
  • Fotograf: Peter Krogh
    Foto: Peter Krogh

Kendetegn

: Bramgåsen er et mindre medlem af rajgæssene med en længde på 55- 70 cm og en vægt mellem 1,4 2,1 kg. Den har en tydelig hvid ansigtsmaske. Resten af hovedet samt hals og bryst er sort. Oversiden er grå med sorte bånd med næsten hvide kanter. Undersiden meget lys. Benene er sorte ligesom det meget korte næb. I luften virker vinger og ryg noget lysere end hals og bryst og på kortere afstand er den lyse ansigtsmaske tydelig. Bramgåsen flyver ofte i tæt sammenklumpede flokke, der kan slå en del i luften. Stemmen er en serie meget høje gak og flokkene er meget støjende.
Bramgås
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lars Juul Pedersen

Forveksling

: I modlys kan flyvende bramgæs qva deres forholdvis langsomme vingeslag forveksles med grå gæs, i særdeleshed når de kommer ret imod.

Udbredelse

: Der er 3 forskellige populationer. En i Grønland og en på Svalbard, der begge overvintrer i Storbritannien, og så den Russisk- Baltiske, der træffes i Danmark især i den sydlige del-, og som også vores ynglebestand tilhører.
Bramgås - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Bramgåsen kan ses hele året, men de store antal ses i træktiden og om vinteren. Det store indtræk plejer at indtræffe midt i oktober og arten overvintrer i stigende grad. Forårstrækket kulminerer i maj.

Tidsmæssig fordeling

af Bramgås baseret på Naturbasens observationer:
Bramgås - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Bramgås - månedlig fordeling

Biologi

: Bramgås yngler både i det temperede bælte og polarbæltet. Yngletidspunktet varierer efter hvor langt nordpå ynglepladserne er. Nordpå foretrækkes klippeområder i nærheden af vand. Længere mod syd yngler den på øer og holme. Som en kuriositet kan nævnes, at helt frem til omkring til slutningen af det 19. århundrede mente man at langhalse - en krebsdyrart i familie med rurer - var unger af bramgæs, der voklsede på drivtømmer. På engelsk har gåsen fået sit navn, barnacle goose, derfra.

Levested

: I Danmark har der siden starten af 1990erne været en lille ynglebestand af bramgås i SØ Danmark. Det har primært været på Saltholm, men i 2010 har den også ynglet i Østjylland ved Hov Røn. Ynglepladserne er øer og holme uden ræve og andre rovdyr. Uden for yngletiden ses bramgåsen i lavvandede områder, samt på marker og engarealer.

Trusler

: Prædation på ynglepladserne, især ræv men også de invasive mink og mårhund kan tænkes at være et problem. Menneskelige forstyrrelser i yngletiden. Afvanding og opdyrkning af strandengene som er de primære raste- og fourageringsområder i vinterhalvåret.

Bevaringstiltag

: Man kan hjælpe bramgåsen ved at sikre uforstyrrede yngleplader og ved at bekæmpe prædatorerer på ynglepladserne. Desuden kan arten hjælpes ved at forbedre eller genskabe de naturlige fourageringsarealer på strandengene (og dermed også mindste antallet af markskader).

De senest indberettede arter i Naturbasen: