:Toppet skallesluger har en længde på 52-58 cm og et vingefang 70-82 cm. Den har en langstrakt krop med lang tynd hals og et langt smalt rødt næb med en lille krog i spidsen. Øjnene er røde. Navnet skyldes en meget pjusket nakketop. Hannen har sort grøntglinsende hoved, hvid halskrave og brunt bryst med sorte pletter. Brystsiderne er sorte med hvide pletter. Ryggen er sort og flankerne grå. I flugten har hannen to sorte linier i den hivde vingeplet. Hunnen har brunt hoved med en glidende overgang til det lyse bryst. Ryg og flanker er grålige. I flugten har hunnen en hvid vingeplet adskilt i to af en sort linie.
:Toppet skallesluger kan for veksles med stor skallesluger der er større og kraftigere. I flugten har stor skallesluger en mere skarp grænse mellem hoved og hals, samt et større hvidt område på vingen uden sorte linier. Stor skallesluger ses desuden fortrinsvis i fjorde og søer, hvor den afløser toppet skallesluger.
Udbredelse
:Den danske ynglebestand er på ca. 3000 par og spredt over hele landet.
Hvornår ses den?
:Toppet skallesluger kan ses hele året. I træktiden og i vinterperioden er arten mest talrig, da trækgæster fra Skandinavien er på besøg.
Tidsmæssig fordeling
af Toppet Skallesluger baseret på Naturbasens observationer:
:Toppet skallesluger yngler først i maj-juni. Skjuler reden i høj vegetation. Efter klækning opholder hunnen og ungerne sig nær kysten. Hannerne samles i samme periode i store flokke for at fælde svingfjerene. Arten kan om vinteren ses i store flokke langs kysterne. Lever af tobis, ålekvabber o.l.
Levested
:Toppet skallesluger Lever udelukkende ved kysten og i saline kystlaguner. Den yngler spredt i hele landet.
Trusler
:Forstyrrelser fra sejlads og fiskeri i fældeperioden og i træktiden.
Bevaringstiltag
:Toppet skallesluger kan hjælpes ved at sikre føderige områder hvor arten kan fælde sine svingfjer og og søge føde uforstyrret.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
