Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Rune Larsen
    Foto: Rune Larsen

Atlas

: Højmosekvikløber overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Højmosekvikløberen (Agonum ericeti) har en kropslængde på 6,5-8 mm. Den er næsten altid ensfarvet over hele kroppen, typisk kobberrød, grønlig eller guld alle med et metallisk skær. Især dette er et kendetegn da nært beslægtede arter tit har flere forskellige farver. Sorte ben og antenner, første led på antennerne samt lår ligeledes med metalglans. Pronotum er tydeligt smallere på den bagerste halvdel end det er forrest og tit bredest lige foran midtpunktet, samtidig har pronotum afrundede baghjørner. Flyvevingerne er reducerede og dækvingerne har 4-7 små fordybninger med et stift opstående hår.
Højmosekvikløber
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Arne Kiis

Variation

: Den metalliske kropsfarve er typisk ens på oversiden af kroppen, hoved, pronotum og dækvinger, men selve farven kan variere mellem individer. Typisk kobberrød, grønlig, guld men også bronze og i sjældne tilfælde sort uden metalglans. Ingen nævneværdig forskel mellem hanner og hunner.

Forveksling

: Kan forveksles med sekspunktet kvikløber (Agonum sexpunctatum) der ligner en del. Denne har dog en stærk metalgrøn farve på pronotum samt hoved med dækvinger som er kobberrøde med grønlige siderande. Fintstribet kvikløber (A. muelleri) er også en forvekslingsmulighed, men her vil hoved og pronotum være grønligt og dækvingerne oftest være bronzefarvede. Samtidig vil den have lyse skinneben. Højmosekvikløber findes i højmoser, moser eller våde hedeområder og findes der biller som ligner uden for disse områder, er det næsten med sikkerhed ikke denne.

Udbredelse

: Højmosekvikløberen ses i hele Nordeuropa, herunder Skandinavien, de baltiske lande, Tyskland og Holland. Samt i dele af Mellemeuropa og den nordligste del af Sydeuropa Den er dog gået tilbage i antal som resultat af færre levesteder, også i Danmark, men vil findes i de fleste højmoser samt enkelte andre vådområder.
Højmosekvikløber - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den ses fra slut marts til start august.

Tidsmæssig fordeling

af Højmosekvikløber baseret på Naturbasens observationer:
Højmosekvikløber - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Højmosekvikløber - månedlig fordeling

Biologi

: Højmosekvikløberen er moderat truet idet dens økologiske niche er meget smal, dvs. den har en smal tolerance for variation i det miljø den bebor (stenotopic). Dermed findes den kun hvor miljøet passer den. Disse steder kan den dog optræde relativt talrigt. Højmosekvikløberen er en karakteristisk art for højmoser og viser tilpasninger hertil, bl.a. i form af en præference for miljøets lave pH. Samtidig er den en af de få arter af biller, der er i stand til at bebo de træløse centre af højmoser. Højmosekvikløberen er en del af de holometabole insekter og gennemgår altså et larvestadie inden den er fuldvoksen. Den er på intet tidspunkt i sit liv i stand til at flyve og kan dermed ikke bevæge sig mere end 200 meter mellem områder der er egnede til reproduktion. Dette betyder at den er ekstra påvirket af ændringer i miljøet og dette er en stor grund til deres manglende antal. Mængden af højmosekvikløbere der er til stede i højmoser, hænger sammen med hvor mange andre højmosespecifikke arter der findes i habitatet. Grundet højmosekvikløberens meget specifikke habitatskrav kan højmosekvikløberen herigennem bruges som en indikatorart for kvaliteten af højmoser. Højmosekvikløberen er nataktiv og prædator på andre smådyr. Gennem sommeren lever den i det fugtige sphagnum, men migrerer til de mere tørre knolde om vinteren hvor det voksne individ overvintrer.

Levested

: Højmosekvikløberen lever som navnet hentyder til, på den fugtige tørvebund af højmoser. Her både i sphagnum vegetation samt plantefri tørveflader.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
De Vries, H. H., & den Boer, P. J. (1990). Survival of populations of Agonum ericeti Panz. (Col., Carabidae) in relation to fragmentation of habitats. Netherlands Journal of Zoology, 40.
Drees, Claudia & Matern, Andrea & Vermeulen, H. & Assmann, Thorsten. (2007). “The influence of habitat quality on populations: A plea for an amended approach in the conservation of Agonum ericeti”. Baltic Journal of Coleopterology. 7. 1-8.
Eversham, Brian. 2008. “Ground-beetle identification and ecology” p. 39.
Jørum, Palle. 2011. “Danske løbebiller - Bestemmelsesnøgler til danske løbebiller”
Online kilde 1: sites.google.com...carabidae, Key to the UK species of Agonum.pdf
Online kilde 2: no.wikipedia.org...Agonum_ericeti
Online kilde 3: www.naturbasen.dk...sekspunktet-kvikloeber
Online kilde 4: doi.org...entm126169145-1

De senest indberettede arter i Naturbasen: