Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Henrik Thomsen
    Foto: Henrik Thomsen
  • Fotograf: Ken Jensen
    Foto: Ken Jensen
  • Fotograf: Henrik Thomsen
    Foto: Henrik Thomsen

Kendetegn

: Imago: Forkroppen, bagkroppen og forvingerne har en varm brun kanelfarve (så det danske navn passer vel meget godt). Desuden løber der en mørk linie på langs af bagkroppen, og på forvingerne er der en lille mørk plet. Det meste af bagvingerne er mørk, men yderst, ind mod kroppen, er den lyserød.

Larven: Hudfarven er sort, men ses ikke let pga. den ret kraftige behåring, som kan være enten kanelfarvet, sort eller beige. Desuden nogle længere mørke/sorte hår, som ses på de lysere former. Pinacula er sorte. Larven har en blegorange eller flødefarver dorsallinie (rygstribe), men kan dog også være mere stiplet. En orange pletrække lateralt kan af og til anes inde bag pelsen. Noget lignende gælder den hvide række af spirakler. Hovedet og thorakalben er normalt blank sorte med hvide antenner.

Den yngre larve er ret unik, grålig med orangegul dorsallinie, samt en lignende pletrække (små skrålinier) lateralt, subdorsalt en lys pletrække, sorte pinacula, hvoraf de som flankerer dorsallinie, er ret små. Langsomt bliver larven mørk/sortagtig, og børsterne bliver mere fyldige og skifter farve.

Kanelbjørn
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henrik Thomsen

Variation

: Ingen sønderlig variation for imago, men grundfarven kan være lysere eller mørkere.

Larven (se under larvebeskrivelsen).

Forveksling

: Imago kan ikke forveksles med noget, da den er så karakteristisk.

Larven kan forveksles med almindelig tigerspinder, men denne har en kraftig og tydelig rødorange-flødefarvet dorsallinie, hvor kanelbjørns er en del svagere og kan svær at se for hårene. Almindelig tigerspinder kan have en kraftig rødorange dorsallinie, hvilket kanelbjørn aldrig har.

Larven kan også forveksles med grå tigerspinder, men denne har et rav-farvet hoved, hvor kanelbjørns er sort.

Gul tigerspinder-larvee ligner også, men de har et rav-farvet hoved og lyse-flødefarvede sidestriber.

Udbredelse

: Hele Danmark.
Kanelbjørn - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Sommerfuglen i maj-juni, samt en 2. generation i juli-august.

Larven efterår, vinter og forår, da den ene generation overvintrer.

Tidsmæssig fordeling

af Kanelbjørn baseret på Naturbasens observationer:
Kanelbjørn - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kanelbjørn - månedlig fordeling

Biologi

: Denne meget almindelige art starter med at flyve overalt i Danmark, i først én generation i maj-juni, og derefter i en 2. generation i juni-august. Larvens ene generation lever overvintrene overalt i åbne områder, på "ukrudsplanter" som f.eks. mælkebøtte, slangehoved eller endda græs. En sommergeneration er larve juni-midt juli.

Levested

: Alle mulige åbne områder, inkl. heder, skovlysninger mv.

De senest indberettede arter i Naturbasen: