Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Robert Oldekamp
    Foto: Robert Oldekamp
  • Fotograf: frederik josefsen
    Foto: frederik josefsen
  • Fotograf: Torben  Hvid
    Foto: Torben Hvid

Atlas

: Sortplettet Blåfugl overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefang: 32-45 mm. Begge køn har grålig blå overside med karakteristiske sorte pletter på forvingen. Bagsiden har store sorte pletter.
Sortplettet Blåfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Henrik Thomsen

Variation

: Der kan være en ret bred kant langs sømkanten af vingerne. Størrelse og antallet af sorte pletter varierer (tit fra lokalitet til lokalitet, hvis vi altså havde flere lokaliteter). Enkelte dyr har kun ganske få, eventuelt ingen pletter, mens andre har store sorte, dråbeformede pletter på forvingen tillige med enkelte på bagvingen.

Der er en del geografisk variation i Danmark. De jyske individer var meget klare blå, men ikke særligt kraftige, og med små pletter på forvingerne. De bornholmske var små, smalvingede, mørke, og med store vingepletter. De nordsjællandske (især individerne fra Melby Overdrev) var kendte for deres størrelse, klare koboltfarve, og store vingepletter. Den sidste danske bestand på Møn, består af forholdsvis store individer, med meget små vingepletter. På Møn har mange individer i øvrigt en tendens til at mangle de sort pletter på forvingerne.

Forveksling

: Kan forveksles med hunner af Ensianblåfugl, og pletløse eksemplarer eventuelt med Isblåfugl, men som regel er størrelsen alene sammen med de store sorte pletter nok til sikker artsadskillelse. Sikkert kendetegn i Danmark er, at arten kun forekommer på én lokalitet, på Høvblege på Møn, hvor Ensianblåfugl ikke findes og Isblåfugl kun sjældent ses.

Udbredelse

: Sortplettet Blåfugl er en art der - fra at fandtes på mange danske lokaliteter midt i 1900-tallet - har været meget tæt på at uddø i Danmark. Den sidste danske lokalitet er Høvblege på Møn, hvor bestanden er stabil, men meget sårbar. Tidligere er arten fundet i store dele af Jylland, bl.a mange steder på Djursland, og på flere lokaliteter ved bl.a. Randers, Hobro, Hadsund og Vejle. Der foreligger også fund fra Samsø, fra Trend i Nordjylland, og fra en lokalitet ved Esbjerg. Sortplettet Blåfugl fandtes også på mange lokaliteter ved Bulbjerg og Grønne Strande i Nordjylland, men herfra er den sidst set i 1997. Den er fundet på mange lokaliteter på Møn samt på Bornholm, hvor de sidste to eksemplarer blev set ved Pedersker i 1961. Sortplettet Blåfugl havde sine bedste danske bestande i Nord- og Nordvestsjælland, hvor den kunne findes på talrige lokaliteter langs kystlinien, fra Tisvilde til Asnæs. I Nordvestsjælland blev Sortplettet Blåfugl betragtet som forsvundet fra 1989, hvor de sidste to eksemplarer blev set på Nykøbing Lyng. Imidlertid har det senere vist sig at arten har holdt ud på Gudmindrup Lyng til langt op i 1990erne, i hvert fald indtil 1996, hvor en enkelt han blev fundet. I Tisvilde-området, hvor der var flere store bestande, var individerne kendt for at være meget store og kraftige, og markant tegnede. Den sidste observation herfra er fra 1983, hvor et enkelteksemplar blev fundet på Melby Overdrev. Her havde arten ellers en af sine bedste og mest stabile danske bestande, men den blev hurtigt udryddet af får, udsat til græsning. Arten er også fundet som enkelteksemplarer på et par lokaliteter ved Hillerød, i hhv. 1938 og 1966.
Sortplettet Blåfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Medio juni til først i august.

Tidsmæssig fordeling

af Sortplettet Blåfugl baseret på Naturbasens observationer:
Sortplettet Blåfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sortplettet Blåfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Artens larver lever på timian (fortrinsvis bredbladet, men tidligere også på smalbladet) samt på merian. Efter nogle hudskifter lader den sig falde til jorden, hvor den, hvis alt går godt, adopteres af en myreart (Myrmica sabuleti) og bringes ned i tuen. Her lever den af myrelarver, indtil den forpupper sig.

Levested

: Varme blomsterrige overdrev, gerne langs kysten, med meget timian og eventuelt merian samt tuer af værtsmyren.

De senest indberettede arter i Naturbasen: