Meget svær at kende fra Femplettet Køllesværmer (Zygaena lonicerae).
Kendetegn
:Vingefang: 28-33 mm. Forvingerne er metallisk sortblå – med et hint af grøn-metallisk – med fem røde pletter. Disse pletter plejer at minde lidt om malingpletter, uden symmetri og udtværede. Midtpletterne er oftest sammensmeltet med hinanden og/eller de andre pletter. Bagvingerne er røde, og vises tit frem under fouragering.
:Pletterne kan være sammensmeltede på mange forskellige måder; med forpletterne, bagpletten, begge, m.m. Pletterne er dog ikke altid sammensmeltede, hvilket kan gøre dem svære at skelne fra de andre arter i Zygaena-slægten.
Forveksling
:Kan forveksles med lille køllesværmer og femplettet køllesværmer.
Engkøllesværmer kan findes i enge og moser, hvor lille og femplettet normalt ikke ses. Størrelsen er et svært kendetegn, da de nemt overlapper med hinanden. Pletterne på engkøllesværmer er oftest sammensmeltede, og selvom det ikke er tilfældet for alle eksemplarer, er pletterne som regel meget asymmetriske og diffuse, hvilket pletterne hos lille og femplettet sjældent er.
Lille køllesværmer er den mindste af de tre og kan kendes på de transparente vinger med sort kant.
Femplettet køllesværmer er den største og er, som engkøllesværmer, metallisk sortblå, men modsat engkøllesværmer har femplettet sjældent sammensmeltede pletter, og pletterne plejer at være mere symmetriske.
Udbredelse
:I Danmark er engkøllesværmer kun kendt fra Jylland, hvor de lever i meget spredte bestande. De fleste bestande findes langs Vestkysten, omkring Billund og Vejen kommune, ved Addit Hede omegnen, i de nordvestlige dele af Midtjylland og ved Mols Bjerge.
Den er faktisk i de senere år blevet mere almindelig, hvilket skyldes genetablering af levesteder.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra juni til juli.
Tidsmæssig fordeling
af Engkøllesværmer baseret på Naturbasens observationer:
:Engkøllesværmer er dagaktiv og en ivrig blomsterbesøger, som tit ses på kær-tidsel, hvor de somme tider viser deres røde bagvinger frem. Flugten er vandret og meget ubalanceret, som hos de andre medlemmer af Zygaena-slægten.
Æggene lægges på sump-kællingetand.
Levested
:Fugtige områder med sump-kællingetand, f.eks. enge eller fugtige overdrev. Områderne har ofte mange kær-tidsler.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
