Hjulhattene kræver mikroskopi for artsbestemmelse.
Kendetegn
:Hat 5-16 x 4-11 mm, ægformet til ellipsoidisk, senere udbredt, efterhånden radiærfuret, smudsigt rødbrun, mod randen lysere og mere grå. Lameller adskilt fra stokken ved et mellemrum. Stok 40-100 x 1-3 mm, cylindrisk, glat, smudsigt hvidlig til gulbrun. Sporer 6,5-11 x 5,5-8 x 5-6 µm, hjerteformede til rombiske eller tre-fire-(fem-)kantede set mod fladen, elliptiske set mod siden, med skævtstillet spirepore.
:Skygge-Hjulhat har lige som Glat Hjulhat (Parasola leiocephala) og Linsesporet Hjulhat (Parasola galericuliformis) forholdsvis mange lameller, og hatten er derfor tæt plisseret. Disse arter kan kun kendes fra hinanden mikroskopisk. Skygge-Hjulhat er ofte kraftigere og mere rødbrun end Glat Hjulhat.
Udbredelse
:Hist og her i Danmark; hist og her i det østlige Jylland og på Øerne, sikkert sjælden eller manglende i resten af landet. Arten blev først klart adskilt fra de nærstående arter i 1988. Det danske artsnavn blev introduceret i 2001 (under Blækhat). Det latinske artsnavn betyder Kühners (Kühner var en fransk mykolog).
Hvornår ses den?
:Fra maj til september, hyppigst i juni.
Tidsmæssig fordeling
af Skygge-Hjulhat baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Saprotrof på jord.
Levested
:I løvskove langs skovveje, på skyggede steder under træer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
