:Vingefang: 37-56 mm. Vingeoversiden er brunlig og gullig (og i hunnens tilfælde også flødefarvet), og med hhv. to øjepletter på forvingen, og én på bagvingen. Bagvingens vingesøm er lettere takkede. Forvingeundersiden er i hannens tilfælde gullig med to små øjepletter. Hunnen derimod, har sin forvingeunderside inddelt i to grundfarver, den inderste halvdel mod vingeroden er brun-gullig, den yderste er flødefarvet. Desuden med to store øjepletter. Begge køn har en gråmeleret vingekant og vingesøm på forvingeundersiden. Hele bagvingeundersiden består hos begge køn af sammenblandede grå, brune, hvide og mørke farver, hvilket tjener som en fremragende camouflage.
:Sommerfuglen ynder at sidde ganske stille og sole sig på jorden med opklappede vinger, også i gråvejr. Ved hjælp af sin grå-hvide bagvingeunderside er den derved effektivt camoufleret. Hannerne er stærkt territoriale, og fra deres solningspladser "angriber" de alt hvad der flyver forbi. Men dukker en uparret hun op på en hans tilholdssted, indleder hannen et parringsspil, og senere selve parringen. Arten søger til en del forskellige blomster, men foretrækker tilsyneladende lyngplanter, hvis disse er tilstede på lokaliteterne (hvad de ofte er). Den har en lynhurtig og urolig flugt, og kan derfor være svær at følge.
Larven lever overvintrende på flere forskellige græsarter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
