:Vingefang: 45-50 mm. Det hvide c er det mest takkede medlem af den danske takvingefamilie. Oversiden er orangebrun med mørke tegninger. Undersiden har en gråbrun marmorering og en hvid 'c'-lignende tegning – som også på nogle individer kan ligne et 'D' – der har givet arten sit navn. Hunnen er lidt lysere end hannen og med mindre takket vingesøm. Det hvide c er meget hurtig og svirrende i sin flugt. Det hvide c "ligner" et vissen blad, især fra undersiden.
Den udvoksede larve er meget tornet og farvemæssigt todelt: Forrest med orange ryg og torne, fra 6. segment og bagud med hvid ryg og torne. Siderne er en blanding af blåsort og orange i et indviklet mønster. Larven kan dog også forekomme i en meget gullighvid form med meget lidt markering og hvide torne.
Den indtager en karakteristisk forvredet proptrækkerstilling i hvile, og når den er skræmt. Den kan sidde sådan i timevis.
Puppen er let at kende fra andre takvingers, pga to indaddrejede kroge i enden og seks skinnende midterpletter.
:Den c-lignende tegning kan være mere eller mindre lukket og ligne et O, G eller et D. Larver har 2 generationer, hvoraf den 2. er langt den største (august til starten af september). De meget få larver, der forpupper sig før Sankt Hans, udvikler sig til en meget lys variant, der kaldes hutchinsoni-formen. Disse udgør ca. 10% af de individer, der klækker i sommerens løb.
Forveksling
:Det hvide c kan forveksles med andre takvinger, især arter som østlig takvinge og kirsebærtakvinge. Disse arter er dog meget sjældne, er mindre takkede og mangler den hvide c-tegning på vingens bagside.
Udbredelse
:Det hvide c har været en meget sjælden østdansk art, men er blevet mere talrig de seneste år, hvor den har bredt sig over Fyn og op ad den jyske østkyst.
Hvornår ses den?
:Det hvide c kan ses allerede fra marts efter overvintringen. Her flyver den til starten af juni. En ny generation kommer på vingerne sidst i juni og kan ses helt hen i oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Det Hvide C baseret på Naturbasens observationer:
:Det hvide c overvintrer i hule træer, imellem visne blade eller i tæt vegetation. Æggene lægges på stor nælde (Urtica dioica), humle (Humulus lupulus), elm (Ulmus) samt pil (Salix) og måske ribs? Larven kan træffes i skovkanter, krat, levende hegn og haver. Hver larve lever delvist enkeltvis, men der kan godt forekomme flere inden for nogle meter. Den opholder sig især på undersiden af blade, evt stængler.
Den bliver 35-40 mm lang og forpupper sig efter 15-40 dage afhængigt af sommerens temperatur og klækkes efter 2-3 uger. Puppelængde, ca 20 mm og ophængt på samme måde som andre takvinger, f.eks. på en gren.
Levested
:Det hvide c er knyttet til skovbryn, skovlysninger og andre lysåbne områder med foderplanterne - desuden også i randen af boligområder. Den strejfer dog meget omkring og kan godt træffes andre steder. Den søger til mange forskellige blomster som pil, brombær, hjortetrøst, tidsler, gyldenris og buddleja, men også til havernes nedfaldsfrugt.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
