:Vingefang: 50-60 mm. Oversiden er broget i orange og brune nuancer og med et rosa skær. Forvingespidserne er sorte med hvide pletter. Undersiden er sandfarve-marmoreret og med 5 blå pletter i ydrefeltet.
Æggene er grønne og ligger enkeltvis. Larven er 35-40 mm og gråsort med fine gule og blå prikker, gule linier og grenede torne.
:Nybegyndere kan godt forveksle den med admiral. Tidselsommerfugl har dog mere orange end sort/mørkt på oversiden, hvor det modsatte er gældende for admiral. Fra undersiden er admiral også mørk, hvor tidselsommerfugl er sandfarve-marmoreret og med 5 blå pletter.
Tidselsommerfugl kan også forveksles med forårsgenerationen af nældesommerfugl (f. levana), men denne har en mørkere orange grundfarve, orange vingespidser, en meget mørk mønstret vingerod, og dens underside er mørkerød.
Den kan også forveksles med nældens takvinge, men denne er mindre, har en rødorange grundfarve, har et "zebra-stribet" bånd langs forvingekanten, en mørk bagvingerod, mangler sorte pletter langs sømmen og sorte vingespidser, og har en mørk underside.
Udbredelse
:Tidselsommerfuglen er verdens mest udbredte dagsommerfugl, alene på grund af dens evne til at trække over lange afstande. I Danmark kan den ses overalt.
Hvornår ses den?
:Tidselsommerfuglene ankommer i maj-juni, og en ny generation er på vingerne i juli-oktober. Hyppigheden af tidselsommerfugl er meget svingende alt efter tilflyvningen fra syd. Den kan pludselig være meget høj efter nogle år, hvor den faktisk har været næsten helt fraværende. Eksempelvis var arten meget talrig i sommeren 2003, for herefter at være kun sporadisk forekommende i 2004 og 2005.
Tidsmæssig fordeling
af Tidselsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
:Tidselsommerfuglen er en af vores trækkende dagsommerfugle. Den tåler ikke frost og overvintrer ved Middelhavet for herefter af trække nordpå om foråret. Æggene lægges på tidsler, brændenælde, kulsukker og forskellige kurvblomster. De klækker efter ca. en uge, og larverne forpupper sig efter en måneds tid.
Levested
:Tidselsommerfuglen lever i det åbne land, på enge, overdrev, grøftekanter, i haver og andre steder, hvor værtsplanterne gror.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
