Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Ulf Bjerre
    Foto: Ulf Bjerre

Kendetegn

: Kropslængde 13-16 mm. Alene adfærden peger normalt straks på arten: Hvis man møder en stor sort bi med røde tegninger i en blåhat, og hvis samlehårene er fyldt med lyserøde pollen, så er der dømt blåhatjordbi. Bortset fra det er hunnen ganske umiskendelig. De to første bagkropsled er normalt rødlige (undtagelsesvist helt sorte), ofte med en tydeligt markeret sort prik på siden af 2. bagkropsled. De efterfølgende led er blankt sorte med hvide tilliggende endebånd. Behåringen på de bageste led er mere orange. Hannen er næsten kulsort og mangler rødlige tegninger, bagkroppen er blank med utydelig endebånd. Hannens mundskjold er hvidt.
Blåhatjordbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Ulf Bjerre

Variation

: Andelen af rødt på hunnens to første bagkropsled kan variere en smule. Slidte eksemplarer kan være en jammer at se på.

Forveksling

: Blåhatjordbi kan ikke forveksles med andre arter - af mindre arter med rødlig bagkrop kan dog nævnes Andrena labiata og A. marginata.

Udbredelse

: Blåhatjordbi er udbredt over hele Europa, men er mange steder gået kraftigt tilbage i antal. Det gælder også i Danmark, hvor udbredelsen afspejler hyppigheden af græsland. Det indebærer, at den på Sjælland og Fyn kun har få tilbageværende (især kystnære) levesteder, mens den i Jylland stadig findes mange steder i Midt- og Østjylland og langs kysterne.

Blåhatjordbi er internationalt rødlistet som NT - nær truet. I Danmark vil den formentlig blive vurderet LC - ikke truet - idet den synes vidt udbredt og ikke umiddelbart i væsentlig tilbagegang.

Blåhatjordbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses fra primo juni til medio august - med en tydelig top i juli.

Tidsmæssig fordeling

af Blåhatjordbi baseret på Naturbasens observationer:
Blåhatjordbi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Blåhatjordbi - månedlig fordeling

Biologi

: Blåhatjordbi er oligolektisk på blåhat www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse , dvs. at den kun søger pollen på denne plante. Hannerne klækker en smule før hunnerne og patruljerer omkring bevoksninger af blåhat. Hunnerne udgraver en rede i 20-30 centimeters dybde. I modsætning til mange andre arters reder, fx Andrena vaga og buksebi, er blåhatjordbiens rede ikke markeret med en lille jordvold. Den findes normalt under eller i kanten af håret høgeurt eller anden lav vegetation - blot der er tørt og relativt sammenpresset jord.

I reden anlægges 4-6 sidegange med et redekammer i hver. I løbet af sin levetid anlægger hun maksimalt tre reder, hvilket betyder, at der maksimalt maksimalt produceres 12-18 unger - og det endda kun, hvis vejret til fouragering er godt. En fuldt "opladet" blåhatjordbi bærer ca. 30.000 pollenkorn, og da der kræves omkring 300.000 pollenkorn til opfostring af en enkelt larve, skal bien tømme ca. 12 blomsterhoveder af blåhat. Derfor kan den normalt kun nå at etablere et redekammer pr. dag. En bestand på 10 hunner af blåhatjordbi kræver i omegnen af 800 blomsterhoveder af blåhat.

Blåhatjordbi har en redeparasit, nemlig blåhathvepsebi, Nomada armata.

Levested

: Blåhatjordbi findes i artsrige græslands-biotoper, dvs. vejkanter, heder, overdrev, høslætsarealer - blot der er rigeligt med blåhat.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Larsson, M & M. Franzen, 2007: Critical resource levels of pollen for the declining bee Andrena hattorfiana (Hymenoptera, Andrenidae). - Biological Conservation 134: 405-414

Nieto et al, 2014. European Red List of bees. Luxembourg: Publication Office of the European Union. ec.europa.eu...European_bees.pdf

Peters et al., 2012: De Nederlandse Bijen. Natuur van Nederland 11. Leiden. 544 pp.

Schmid-Egger, C & E. Scheuchl, 1997: Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band III, Andrenidae. 180 pp.

De senest indberettede arter i Naturbasen: