:Begge køn har sorte kanter på oversiderne af for- og bagvinger. Hannen er citrongul, mens hunnen er helt hvid, med en enkelt mørk plet på forvingerne. Forvingeundersiden er gul og hvid, med en enkelt plet, mens bagvingeundersiden kun er gul og har én plet.
:Ingen af de to køn kan forveksles med andre høsommerfugle. Hannen grundet sin citrongule overflade, hunnen grundet sin helt hvide overflade, kun med én plet på forvingen, og ingen pletter i den mørke vingespids. Desuden er forvingen mere "rund", og bagvingeundersiden har kun én plet.
Udbredelse
:Mosehøsommerfugl er en meget sjælden tilflyver i Danmark. I 1992 ramte en invasion fra Østeuropa Danmark, hvorved flere hundrede individer blev set over ganske få dage. I 1993 blev der kun set nogle få efterkommere af disse, bl.a. i Fuglsø Mose på Djursland, hvor den efter sigende skulle have overlevet i enkelte år efter. I 1999 blev et eksemplar fundet på Melby Overdrev, hvor der i 1940'erne blev fundet en del individer, hvorved lokaliteten (blandt sommerfuglesamlere) fik navnet "Palaeno-sletten" efter artens latinske artsnavn. Før invasionen i 1992 var mosehøsommerfugl også en sjælden sommerfugl, der dog blev fundet nogenlunde regelmæssigt. Især fra 1940'erne er der mange fund fra Sjælland og Jylland. Man regner med at arten dengang etablerede småbestande rundt omkring i landet, hvor den så holdt sig gennem nogle år, for igen at forsvinde. Eksempler på midlertidige bestande fra dengang er Bøllemosen i Jægersborg Hegn og Melby Overdrev. Efter årtusindskiftet og indtil 2018 blev palaeno blot fundet to gange i Danmark, hhv. i Holmegårds Mose (2002) og Eskebjerg Vesterlyng (2017). I sommeren 2018 ramte en pænt træk Danmark, hovedsageligt i Nordjylland, hvor der først blev fundet en han på direkte træk ved Skagen Klitplantage d. 2/6. Dagen efter, d. 3/6, blev en forekomst opdaget i Råbjerg Mose ved Jerup, hvor der gennem sommeren blev observeret 6-13 eksemplarer af palaeno. Endvidere blev der også observeret en enkelt han på direkte træk ved Gerlev på Hornsherred i Nordsjælland d. 3/7.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra juni-juli. Larven kan ses fra august til maj.
Tidsmæssig fordeling
af Mosehøsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
:Mosehøsommerfugl er en meget sjælden trækgæst i Danmark, der kommer hertil fra Sverige. Arten er kun aktiv i varmt vejr, hvor den bl.a. søger til tidsler.
Larven lever på mosebølle.
Levested
:I Danmark er mosehøsommerfugl blevet fundet på mange forskellige slags levesteder, men typisk har det drejet sig om højmoser og hængesæk moser, der er artens naturlige levested.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
