Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Egon Krogsgaard
    Foto: Egon Krogsgaard
  • Fotograf: Inge Linden
    Foto: Inge Linden
  • Fotograf: Jørn Skeldahl
    Foto: Jørn Skeldahl

Atlas

: Grønåret Kålsommerfugl overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefanget er på 37-48 mm. Forvingespidserne er sorte-blygrå og kører ned i ribber langs vingekanten.

Hannen i 1. generation, har helt hvide vingeoversiderne (på nær de mørke vingespidser). Dertil kan man på oversiden ane de tydelige militærgrønne årer på undersiden, som har givet sommerfuglen sit navn. Hunnen ser ligeså ud, men den er noget svagere tegnet. Desuden har den et par pletter på forvingerne, og en enkelt på bagvingerne.

I 2. generation har hannen fået en enkelt sort plet på forvingerne, mens hunnens pletter og forvingespids er blevet mere markante. Derudover er begge køn blevet noget større.

Den fuldvoksne larve bliver op til 25 mm lang. Den er ensfarvet grøn, med gule pletter langs siderne. De gule pletter er placeret på spiraklerne (åndehullerne/de hvide ovaler).

Grønåret Kålsommerfugl
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kjeld Brem

Variation

: Grønåret kålsommerfugl er en art der varierer meget. Den kan have et højere eller lavere antal af pletter og dens grønne årer kan være mindre markante. Vingeårerne på oversiden kan være meget fremtrædende end normalt, de kan endda være brune, gule, eller røde.

Forveksling

: Imago: Kan forveksles med grønåret, grønbroget og stor kålsommerfugl, samt sortåret hvidvinge og aurora-hun.

1. generations hannen, fra marts til maj, er umiskendelig, da det er den eneste kålsommerfugl uden pletter på vingerne.

Stor kålsommerfugl er normalt langt større og har ikke de grønne årer på vingeundersiderne. De mørke vingespidser er boomerang-formede hos stor kålsommerfugl, modsat grønåret kålsommerfugls ribbede, mørke vingespidser.

Lille kålsommerfugl er af samme størrelse, men mangler de grønne årer. De mørke vingespidser er kileformede hos lille kålsommerfugl, modsat grønåret kålsommerfugls ribbede, mørke vingespidser.

Grønbroget kålsommerfugl er også af samme størrelse, men har en grønbroget underside. Dertil er oversiden af dens forvingespids dækket af flere runde, delvist sammensmeltede, sorte pletter, som hos grønåret kålsommerfugl blot er én hel plamage.

Den kan også forveksles med sortåret hvidvinge, men denne mangler mørke pletter og plamager på både over- og undersiden af vingerne, og har markante, mørke vingeårer, som ikke er dækket af grønlig bestøvning.

Aurora-hunner ligner også grønåret kålsommerfugl, men de har afrundede og halvcirkel-formede, mørke vingespidser og en komma-formet plet langt ude på forvingen, tæt mod vingens forkant.

Fuldvoksne larve: Kan forveksles med grønåret kålsommerfugl, citronsommerfugl og aurora.

Larven kan forveksles med lille kålsommerfugl, men denne har en gule rygstribe og parvise gule pletter langs siderne, med en på og bagved spiraklerne (åndehullerne/de hvide ovaler).

Citronsommerfugl-larven er også en forvekslingsmulighed, men denne er fuldkommen ensfarvet blågrøn, uden noget gult på sig, og med lyse sidestribe, som går fra halen og kan nå op til hovedet.

Aurora-larven er blågrøn med spredte, sorte pletter, og uden gult på sig. Den har hvide sider, som smelter sammen med den blågrønne grundfarve på ryggen.

Udbredelse

: Grønåret kålsommerfugl er almindelig i hele Danmark.
Grønåret Kålsommerfugl - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden ligger fra april-oktober, larven kan findes fra juni-juli og senere fra september-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Grønåret Kålsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
Grønåret Kålsommerfugl - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Grønåret Kålsommerfugl - månedlig fordeling

Biologi

: Grønåret kålsommerfugl er blandt de absolut almindeligste dagsommerfugle i Danmark. Flugten er rolig, selv hos opskræmte individer. Man finder ofte arten, når den suger blomsternektar på forskellige planter i haven. Undertiden kan specielt hannerne optræde i antal sammen, på steder med fugtig eller direkte mudret jord, hvorfra de suger mineraler.

Larven lever på planter som løgkarse, engkarse, vandkarse og vejsennep. Kun meget sjældent tages kål i brug som foderplante.

Levested

: Grønåret kålsommerfugl kan optræde på et utal af forskellige levesteder, da den næsten ikke stiller krav til disse.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle, 1996.

Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: