Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Heidi Kristensen
    Foto: Heidi Kristensen
  • Fotograf: Christian Sørensen
    Foto: Christian Sørensen
  • Fotograf: Svend Erik Mikkelsen
    Foto: Svend Erik Mikkelsen

Atlas

: Stregbredpande overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Vingefanget er på 22-27 mm. Grundfarven er på begge vingepars overside ravorange. På forvingerne er der - i hannens tilfælde - en lille mørk streg (duftskælstribe). Kanterne på begge vingepars oversider er mørke. Vingeundersiderne er ensfarvet strågule. Et vigtigt kendetegn er, at undersiden af følehornsspidserne er sorte.

Larven er lys grønlig til vissengrøn. Den har 4 gullighvide, langsgående linjer på ryggen. De 2, der flankerer den grønne dorsallinje, er bredest.

Hovedet er lyst, hudfarvet med 3 orangebrune til kastanjebrune markeringslinjer, parallelt fremefter fra nakkeskjoldet. Mellem dem kan være 2 lysnede områder, som fremstår som 2 lyse linjer. Sortagtige stemmata (øjefacetter).

Kroppen, og især hovedet, er behåret af små fine lyse, korte børster. Larven kan være mere eller mindre dækket af små sorte "nålestiks-prikker", nogle gange kun på de første segmenter.

På analsegmenter bliver behåringen lidt længere, bagud.

Stregbredpande
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Torben Hvid

Forveksling

: Stregbredpande kan meget let forveksles med skråstregbredpande, men undersiden af følehornsspidsen på denne er orange-brun, modsat stregbredpandes, som er sort.

Dertil kan man kender hannerne af skråstreg- og stregbredpande fra hinanden, ved at skråstregbredpandehanners duftskælstribe buer, hvor stregbredpandehanners er tynd og lige.

Ellers kan den forveksles med stor bredpande, som dog har spættede orange vinger og krogede følehorn – modsat stregbredpandes ensfarvede orange vinger og afrundede følehorn.

Larven kan kendes fra de øvrige bredpander på de orange linjer i hovedet, samt de sjove nålestiksprikker. Skråstregbredpande er ikke så behåret.

Udbredelse

: Udbredt og almindelig i hele Danmark.
Stregbredpande - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyvetiden er fra juni til august. Larven kan findes i april til midt-juni.

Tidsmæssig fordeling

af Stregbredpande baseret på Naturbasens observationer:
Stregbredpande - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stregbredpande - månedlig fordeling

Biologi

: Med sin lange snabel, kan stregbredpande nå ned til nektaren i blomster med dybe kronrør. Den ses ofte mens den soler sig på et fremtrædende sted som et strå eller et blad, med halvt udslåede vinger.

Æggene lægges på diverse græsser. Når larven klækkes fra ægget, spinder den et græsblads to sider sammen, hvorved der dannes et rør den kan gemme sig i om dagen. Larven efterlader karakteristiske små trekantede takker på de græsblade, den æder af, hvilket foregår i nattetimerne.

Levested

: Stregbredpande findes overalt på åbne steder med højt græs.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Michael Stoltze: Danske Dagsommerfugle, 1996.

Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: