Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Henrik Bringsøe
    Foto: Henrik Bringsøe

Svær at bestemme!

Forveksles ofte med Butsnudet Frø og Springfrø. Det vil normalt være nødvendigt at checke fodrodsknuden (sidder på undersiden af hver bagfod) og/eller frøens hoved i profil.

Atlas

: Spidssnudet Frø overvåges i Atlasprojektet Danmarks Padder og Krybdyr

Kendetegn

: Der findes tre arter af brune frøer der ligner hinanden meget. Det er butsnudet frø, spidssnudet frø og springfrø. Fælles for dem er, at de er brunlige eller grønbrunlige og at der på hver side af hovedet fra næseboret til tindingen går en mørk stribe gennem øjet og danner det der kaldes tindingepletten. På tindingen sidder en tydelig trommehinde. Bagbenene er lange med mørke tværbånd. På den inderste tå på bagfoden ses en lille knudeagtig udvækst, fodrodsknuden, der er meget vigtig i forhold til at skelne de tre arter af brune frøer.

Spidssnudet frø kan kendes på, at fodrodsknuden er længere end bagerste tåled og hård at føle på. Et mindre sikkert kendetegn er, at den mørke linje fra øjets forkant forbi næseborene knækker 30-40 grader.

Stemmen er en klukkende eller bjæffende som et kor af små hunde. Stemmen kan høres på op til ca. 40 meters afstand. Spidssnudet frø lyder ikke som de to andre brune frøer.

Hannen kan være lyseblå eller gråviolet i yngleperioden. Hannen har desuden mere svømmehus end hunnene, hvilket kan ses på, at det yderste led af den længste tå er fri af svømmehuden hos hannen, mens det er de to eller tre yderste led hos hunnen.

Æggene lægges i store plamager og kan ikke rigtig skelnes fra butsnudet frø, men gelémassen virker dog mere klar og fast i konsistensen hos spidssnudet frø.

Larverne kan godt artsbestemmes, men der er forskellige kendetegn i de forskellige aldersklasser. Her er det en god ide at bruge en bestemmelsesnøgle (se Fog et. al. 2001).

Spidssnudet Frø
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Mourits Løvholt

Variation

: Der findes utrolig stor variation hos spidssnudet frø, både med farver, benlængde og dialekt. Fodrodsknuden skulle dog kunne bestemme arten med sikkerhed.

Forveksling

: Følgende skillekarakterer kan bruges for haletudser af de 3 brune frøer:

Spæde haletudser:

Butsnudet Frø: Ydre gæller næsten af længde med hovedet.

Spidssnudet Frø: Ydre gæller knap halvt så lange som hovedet.

Springfrø: Ydre gæller ganske korte, højst 1/4 af hovedets længde.

Større haletudser:

Butsnudet Frø: 4 rækker kæbetænder i undermunden (de 2 nederste rækker kan sidde ret tæt). Spættet bug.

Spidssnudet Frø: 3 rækker kæbetænder i undermunden. Spættet bug.

Springfrø: 4 rækker kæbetænder i undermunden, udpræget ensfarvet, hvidlig bug.

Udbredelse

: Spidssnudet frø findes i hele landet undtagen Bornholm. Den er dog ret fåtallig i Østjylland og på Fyn og mere almindelig i Vest- og Nordjylland. Dette skyldes, at den trives bedst i mere sure og næringsfattige vandhuller.
Spidssnudet Frø - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses uden for dvaletiden fra ca. marts til oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Spidssnudet Frø baseret på Naturbasens observationer:
Spidssnudet Frø - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Spidssnudet Frø - månedlig fordeling

Biologi

: Spidssnudet frø lægger sine æg midt i april. Den udnytter samme føderessourcer som butsnudet frø, og er desuden i stand til at fange hurtige insekter som biller, fluer og myg.

Levested

: Lever primært de samme steder som butsnudet frø (se denne). Der er dog en tendens til, at spidssnudet frø opholder sig tættere på ynglevandhullet og på mere fugtig steder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fog, K., Schmedes, A & de Lasson, D.R. (2001): Nordens padder og krybdyr. Gads Forlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: