Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Mourits Løvholt
    Foto: Mourits Løvholt
  • Fotograf: Mourits Løvholt
    Foto: Mourits Løvholt
  • Fotograf: Mathias Holm
    Foto: Mathias Holm

Svær at bestemme!

Forveksles ofte med Butsnudet Frø og Springfrø. Det vil normalt være nødvendigt at checke fodrodsknuden (sidder på undersiden af hver bagfod) og/eller frøens hoved i profil.

Atlas

: Spidssnudet Frø overvåges i Atlasprojektet Danmarks Padder og Krybdyr

Kendetegn

: Længde fra snude til gat 40-70 mm. De tre arter af brune frøer ligner hinanden: Butsnudet Frø, Spidssnudet Frø og Springfrø. Fælles for dem er, at de er brunlige, orangebrune eller gråbrune i forskellige nuancer, og Spidssnudet Frø har variabel farvetegning (se under Variation). Der er normalt tydelige brune til sortbrune eller endog sorte pletter på den nederste del af kropssiderne. Undersiden er oftest hvid eller hvidlig, sjældent plettet. På hver side af hovedet fra næseboret til tindingen går der en mørk stribe gennem øjet og danner det, der kaldes masken eller tindingepletten. Her sidder en tydelig trommehinde, som er lille med en diameter på ca. ½-⅔ af øjets diameter. Det nederste bageste hjørne af den mørke maske bag øjet når generelt neden for mundlinjen.

Samlet set for brune frøer er Spidssnudet Frøs bagben mellemlange: Hvis et bagben lægges op langs kroppen, når hælen nogenlunde til snudespidsen. Bagbenene har mørke tværbånd på oversiden.

På den inderste tå på bagfoden ses en lille knudeagtig udvækst af brusk, fodrodsknuden, der er vigtig i forhold til at skelne de tre arter af brune frøer. Spidssnudet frø kan kendes på, at fodrodsknuden er længere end indertåens inderste led. Snuden er spids og mangler et tydeligt knæk ved næseborene. På ryggen forekommer jævnligt korte kirtelvolde, der har tendens til at danne to parallelle, brudte længderækker.

Stemmen er klukkende eller bjæffende og kan lyde som en lille hund. Den er hermed markant anderledes end de to andre brune frøers kvækken. Den kan høres på op til ca. 40 meters afstand.

I nogle få dage i yngleperioden kan visse hanner kan være lysende himmelblå eller gråviolette – en meget markant og iøjnefaldende farve! I særlige tilfælde kan også undersiden være blå. Hannen har desuden mere svømmehud på bagfødderne end hunnen, hvilket kan ses på, at det yderste led af den længste tå er fri af svømmehuden hos hannen, mens det er de to eller tre yderste led hos hunnen.

Æggene lægges i store masser og er svære at skelne fra Butsnudet Frøs æg, men gelémassen virker dog mere klar og fast i konsistensen ved Spidssnudet Frø.

Haletudsens krop er godt halvt så lang som halen, som er jævnt tilspidset. Den øverste halebræmme begynder bagest på ryggen. Farven er brun til sort overstrøet med gullige pletter. For at kunne skelne haletudser af Spidssnudet Frø er det nødvendigt at undersøge tandrækkerne i mundfeltet (se nedenfor). Se også bestemmelsesnøglen i Fog et al. (2001).

Spidssnudet Frø
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Mourits Løvholt

Variation

: Arten er variabel ikke mindst i farvetegningen, og det er som udgangspunkt ofte nødvendigt at undersøge flere af kendetegnene for at kunne foretage sikker identifikation. Fodrodsknuden er dog en sikker karakter, men også snudeformen er god og sikker til artsbestemmelse. Benlængden kan variere, således at yngre individer kan have relativt lange bagben. Tydelig lys rygstribe i fuld længde (begyndende i nakken) kan forekomme, dog ikke i sjællandske populationer. Den variant kaldes striata. En anden iøjnefaldende variant har sorte pletter på grålig bund, og den kaldes nigromaculata.

Forveksling

: Voksne og unge frøer af Spidssnudet Frø kan let forveksles med de to andre arter af brune frøer. Særligt kendetegnende er den store fodrodsknude; den er mindre ved de to andre arter. De mørke pletter på de nedre kropssider af Spidssnudet Frø mangler som regel ved de to andre brune frøer. Overkanten af den mørke maske bag øjet er i reglen jævnt buet, "bananformet", hvorimod den har et knæk ved Butsnudet Frø. Det nederste bageste hjørne af masken når neden for mundlinjen, hvilket også er tilfældet ved Butsnudet Frø, men ved Springfrø når den ikke under mundlinjen. Trommehinden er mindre end øjets diameter (stor ved Springfrø). Generelt er bagbenene længere end ved Butsnudet Frø, men kortere end hos Springfrø. Dog kan yngre individer være mere langbenede.

Følgende skillekarakterer kan bruges for haletudser af de tre brune frøer:

Spæde haletudser:

Butsnudet Frø: Ydre gæller næsten af længde med hovedet.

Spidssnudet Frø: Ydre gæller knap halvt så lange som hovedet.

Springfrø: Ydre gæller ganske korte, højst 1/4 af hovedets længde.

Større haletudser:

Butsnudet Frø: 4 rækker kæbetænder i undermunden (de 2 nederste rækker kan sidde ret tæt). Spættet bug.

Spidssnudet Frø: 3 rækker kæbetænder i undermunden. Spættet bug.

Springfrø: 4 rækker kæbetænder i undermunden, udpræget ensfarvet, hvidlig bug.

Udbredelse

: Spidssnudet Frø findes i hele landet undtagen Bornholm. Den er dog ret fåtallig i Østjylland, på Fyn og Østsjælland og er mere almindelig i Vest- og Nordjylland. Her trives den i relativt sure og næringsfattige vandhuller.
Spidssnudet Frø - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten ses uden for dvaletiden fra ca. marts til oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Spidssnudet Frø baseret på Naturbasens observationer:
Spidssnudet Frø - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Spidssnudet Frø - månedlig fordeling

Biologi

: Spidssnudet Frø parrer sig og lægger æg fra slutningen af marts til midt i april. Hver hun lægger i gennemsnit 1000-2000 æg, men antallet kan svinge mellem 500 og 3000. Æggene fra adskillige par koncentreres typisk i et mindre, lavvandet og soleksponeret parti af ynglevandhullet. I den korte yngletid kan nogle hanner bliver lysende blå, mens andre hanner bibeholder den sædvanlige brunlige farve. Den blå farve skyldes en ophobning af lymfe i lymfekarrene.

I lighed med de to andre brune frøer ernærer den sig af en bred vifte af hvirvelløse dyr og er desuden i stand til at fange flyvende insekter som fluer og myg.

Det er vigtigt for Spidssnudet Frø, at den kan skjule sig i højt græs og anden vegetation som beskyttelse mod en lang række prædatorer som f.eks. hejrer og storke. Med sin spidse snude og store fodrodsknude er den i stand til hhv. at bore sig og "grave" sig dybere ned i vegetationen på land i en fart.

Arten er både dagaktiv og nataktiv.

Levested

: Lever i et vist omfang på tilsvarende levesteder som Butsnudet Frø (se denne). Der er dog en tendens til, at Spidssnudet Frø opholder sig tættere på ynglevandhullet og på fugtigere steder. Lysåbne våde enge er væsentlig habitat, men det er af stor betydning, at den ikke græsses for hårdt, og at der forefindes arealer med højt græs som pointeret ovenfor under Biologi. Desuden bl.a. heder, åbne løv- og blandingsskove og lavvandede moser. De gode habitater har typisk høj grundvandsstand. Det har betydning, at habitaten indeholder en relativt høj tæthed af vandhuller og øvrige vådområder.

Trusler

: Arten er gået stærkt tilbage pga. tørlægning af vandhuller, udsætning af fisk, udsætning og fodring af ænder, ligesom tilgroning af buske og træer (f.eks. pil) også er meget negativ. Landhabitaten er også af afgørende betydning. Vigtige habitater som enge, græsmarker og lavvandede moser lider specielt meget af grundvandssænkning, som kan finde sted mhp. omdannelse til dyrkede marker. For hård græsning vil også gå ud over Spidssnudet Frø.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fog, K., Schmedes, A & de Lasson, D.R. (2001): Nordens padder og krybdyr. Gads Forlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: