Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Sanne Møller
    Foto: Sanne Møller
  • Fotograf: Sanne Møller
    Foto: Sanne Møller
  • Fotograf: Thomas Rank Krogh  Nielsen
    Foto: Thomas Rank Krogh Nielsen

Kendetegn

: Der findes tre arter af brune frøer, der ligner hinanden meget. Det er Butsnudet Frø, Spidssnudet Frø og Springfrø. Fælles for dem er, at de er brunlige i mange forskellige nuancer (evt. grønbrunlig, så en Butsnudet Frø i enkelte tilfælde kan forveksles med Grøn Frø). Men selve frøens grundfarve kan ofte ikke bruges til identifikation. Som udgangspunkt vil det være nødvendigt at checke og meget gerne fotografere omkring tre eller fire af nedenstående karakterer. Det kan også anbefales at gennemgå billeder af de tre arter i galleriet. Der er mange fine og lærerige billeder, hvoraf de vigtige karakterer fremgår, somme tider endog med en forklaring. I forum (padder og krybdyr) er der også mange tråde, hvor brune frøer er blevet identificeret ud fra billeder, og der er givet gode forklaringer.

På hver side af hovedet er der bag øjet et mørkt (normalt mørkebrunt) område, der kaldes masken eller tindingepletten. Her sidder en tydelig trommehinde. Maskens eller tindingeplettens udformning er en vigtig karakter til identifikation. Således kan forløbet af dens overkant bruges til at skelne Butsnudet Frø og Spidssnudet Frø: Hos Butsnudet Frø har dens overkant typisk et knæk, mens maskens overkant hos Spidssnudet Frø normalt forløber i en jævn og pæn bue, nærmest "bananformet". En anden del af masken kan bruges til at skelne Springfrø fra de to andre brune frøer; det drejer sig her om maskens nederste bageste hjørne. Hos både Butsnudet Frø og Spidssnudet Frø når dette hjørne neden for mundlinjen, mens det hos Springfrø ikke når neden for mundlinjen.

På den inderste tå på bagfoden ses en lille knudeagtig udvækst, fodrodsknuden, der er vigtig i forhold til at skelne de tre arter af brune frøer. Hos Spidssnudet Frø er fodrodsknuden særligt stor og fremtrædende. I den forbindelse bør du også se på undersiden af en bagfod, fordi tåledenes farve har betydning: Både Butsnudet Frø og Spidssnudet Frø har hvidlige (farveløse) tåled, hvorimod Springfrøs tåled er rødlige.

Bagbenene er lange med mere eller mindre tydelige mørke tværbånd. De tre arter har indbyrdes forskellig benlængde. Du kan måle eller vurdere længden af bagbenene ved forsigtigt at lægge et bagben op langs frøens krop. Når et bagben på den måde er udstrakt, skal du hæfte dig ved, hvor langt hælen når frem i forhold til snuden. Helt generelt har Butsnudet Frø de korteste bagben, og hos den når hælen normalt ikke frem til snuden. Spidssnudet Frø har bagben af "mellemlængde", og hælen plejer at nå nogenlunde frem til snuden. Springfrø har de længste bagben, idet hælen når længere frem end snuden. Men denne karakter er ikke sikker til identifikation, idet vi jævnligt ser, at f.eks. Butsnudet Frøs bagben er længere, end hvad der er skitseret her.

Finder du en brun frø, du ikke kan identificere, er det særdeles vigtigt, at du tager gode skarpe billeder af den, allerhelst fra forskellige vinkler. Et profilbillede (dvs. hovedet lige fra siden) er udmærket, for så kan vi vurdere maskens eller tindingeplettens udforming, trommehindens størrelse og placering samt snudeformen. Fodrodsknuden på undersiden af en bagfod er også vigtig at fotografere. På et billede af denne bør det også være muligt at se tåledene på undersiden (de er rødlige hos Springfrø). Hvis du kan frøen til at sidde stille, når du sætter den ned, vil det ydermere være nyttigt med et godt billede af frøen fra siden og skråt ovenfra.

Hvis du er heldig at opleve kvækkende brune frøer i et vandhul om foråret, normalt april, vil denne kvækken være vældigt god til artsbestemmelse. Butsnudet Frø lyder som en fjern motorstøj, og dens kvækken danner en vedvarende og ensartet "skurende" lyd. Spidssnudet Frø har en bjæffende kvækken, der kan lyde lidt som en lille hund, der gør. Nogle hunde reagerer faktisk på dens kvækken. Begge disse to arter kvækker fra vandoverfladen. Springfrø har en lavmælt diskret kvækken, der udsendes undervands. Den kan lyde lidt som en fiskekutter. Flere steder på internettet forefindes optagelser af de brune frøers kvækken. Men det vil være en glimrende idé at optage frøernes kvækken, f.eks. på en mobiltelefon. Med lidt tålmodighed kan du bevæge dig temmelig tæt på de kvækkende frøer. Om nødvendigt kan denne kvækken afspilles for en ekspert, som nok vil kunne identificere frøerne.

Butsnudet Frø/Spidssnudet Frø/Springfrø
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Tommy Larsen

Variation

: Læs om de forskellige arter under "Forveksling".

Forveksling

: -

Udbredelse

: Der lever brune frøer i hele Danmark, men hver af de tre arter forekommer bestemt ikke i alle dele af landet. Når du står med en brun frø, kan det godt betale sig at undersøge, hvor i Danmark de tre arter hver især findes. Se afsnittet om udbredelse i de tre felthåndbogsartikler og kast også et blik på udbredelseskortene.

Butsnudet Frø er som udgangspunkt den almindeligste og talrigste art, men den findes ikke på flere øer, f.eks. det sydfynske øhav, Lolland, Falster, Møn, Bornholm, Sejrø, Læsø og Endelave. Springfrø findes ikke i Jylland og mangler også fra store det af Sjællands nordligste halvdel. Til gengæld er Springfrø den eneste brune frø på Bornholm, så på den ø er det enkelt at artsbestemme en brun frø.

Butsnudet Frø/Spidssnudet Frø/Springfrø - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Læs om de forskellige arter under "Forveksling".

Tidsmæssig fordeling

af Butsnudet Frø/Spidssnudet Frø/Springfrø baseret på Naturbasens observationer:
Butsnudet Frø/Spidssnudet Frø/Springfrø - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Butsnudet Frø/Spidssnudet Frø/Springfrø - månedlig fordeling

Biologi

: Læs om de forskellige arter under "Forveksling".

Levested

: Læs om de forskellige arter under "Forveksling".
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Fog, K., Schmedes, A. & Rosenøren de Lasson, D. 2001. Nordens padder og krybdyr. Gads Forlag.

De senest indberettede arter i Naturbasen: