Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jesper Bay Jacobsen
    Foto: Jesper Bay Jacobsen
  • Fotograf: Kim Duus
    Foto: Kim Duus
  • Fotograf: lars krogh
    Foto: lars krogh

Atlas

: Sydlig Mosaikguldsmed overvåges i Atlasprojektet Danmarks Guldsmede

Kendetegn

: Sydlig mosaikguldsmed (Aeshna affinis) er en lille mosaikguldsmed med en længde på omtrent 60 mm og kan kendes på en trekantsformet afmærkning på det andet segment. Arten kan ydermere identificeres ved dens lille, antehumerale (bageste overside af brystet) markeringer, som er placeret foran vingerne. Hannen ses med blå øjne samt mørk abdomen (bagkrop) med blå markeringer og grønblå thorax (bryst), mens hunnen har brune øjne, brun abdomen med gule markeringer, samt gul og brun thorax.
Sydlig Mosaikguldsmed
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kim Duus

Variation

: Guldsmedens thorax er normalt grøn med fine sorte markeringer, men med alderen udvikler hannerne en mere blålig tone.

Forveksling

: Sydlig mosaikguldsmed kan forveksles med øvrige mosaikguldsmede - især Efterårs-mosaikguldsmed (A. mixta). Disse to arter kan adskilles ved hjælp af en gul T-formet afmærkning ovenpå det andet bagkropsled i A. mixta, hvilket ikke ses ved A. affinis. Yderligere skildring ses ved A. affinis’ grøngule afmærkninger samt tynde, sorte mønstrer på siderne af thorax.

Udbredelse

: Arten blev for første gang registreret i Danmark i 2006 på Fyn og Bornholm. Derefter gik der 15 år uden fund, men siden 2021 har arten med stigende hyppighed optrådt i den østlige del af landet, og i 2023 er der gjort talrige fund, dog stadig ikke i Jylland. Syd for Danmark er arten mere udbredt og er ligeledes observeret i det sydlige Sverige. Arten er desuden set i Centralasien samt vidt omkring i Europa - dog anses den her for at være sjælden eller blot moderat almindelig og altså ikke rigt forekommende. Som tidligere observeret ved Stor kejserguldsmed, vil Sydlig mosaikguldsmed formodentlig atter dukke op i Danmark. Sammen med evnen til at foretage sig lange vandringer, vil et stigende varmere klima formodentligt tillade arten at etablere sig forholdene i de nordlige dele af Europa - eksempelvis Danmark. Arten er på nuværende tidspunkt ved at udvide sit område til Nordtyskland.
Sydlig Mosaikguldsmed - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Trods artens sjældenhed i Danmark, kan denne guldsmed ses på vingerne fra juni og hen mod slutningen af september i lande, hvor arten er mere almindelig.

Tidsmæssig fordeling

af Sydlig Mosaikguldsmed baseret på Naturbasens observationer:
Sydlig Mosaikguldsmed - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Sydlig Mosaikguldsmed - månedlig fordeling

Biologi

: Efter deres fremkomst i vand, flytter de nyklækkede guldsmede væk for at blive seksuelt modne og føde, hvilket normalt tager mellem 10 dage og op til flere uger. Efter denne periode søger hannerne efter rigt vegeteret damme eller søer for at parre sig med hunner. Sydlig mosaikguldsmed er den eneste art i familien af mosaikguldsmede, hvis æg bliver lagt i tandem (hunnen lægger æg, mens hannen stadig har fat i hende), som ellers kendes fra andre familier. Larvestadiet i Sydlig mosaikguldsmed varer sæd-vanligvis to år. Arten kan adfærdsmæssigt adskilles fra A. mixta, idet ophold oftest sker ved lavere niveauer og ikke højere oppe i træerne.

Det er tidligere observeret, at hunner begynder æglægningen, så snart de ankommer til vand og påvirkes tilsyneladende ikke af hanners tilstedeværelse, hvorimod hanner lader til at være stærkt tiltrukket af oviposerende (æglæggende) hunner. Dette kan indikere, at hunner blot er drevet til æglægning, mens hanner spiller den aktive rolle i parringsadfærden, som tidligere er blevet forslået for en vandnymfeart.

Levested

: Arten ses ofte i lavvandede søer og fugtige grøfter, hvor den yngler i stillestående vand i middelhavsområdet. Sydlig mosaikguldsmed kan foretage sig lange vandringer og kan derfor hastigt etablere sig et varmere klima. Tyndt bevokset områder samt varme pytter fungerer som ideelle æglægningssteder.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Askew, R.R. (2004). The Dragonflies of Europe. (revised ed.) Harley Books
Hansen, M. D. D., Olsen, K., & Jensen, T. S. (2015). Nye arter i Danmark. (124), 1–94.
Helebrandová, J. B., Pyszko, P., & Dolný, A. (2019). Behavioural Phenotypic Plasticity of Submerged Oviposition in Damselflies (Insecta: Odonata). Insects, 10(5), 124. doi.org...insects10050124
Nielsen, E. T. (1967). Die Libellen. (December 2016), 71–74. doi.org...978-3-642-87104-7_9
Peters, G. (2006). Die Edellibellen Europas – Aeshnidae. Die Neue Brehm-Bücherei Bd. 585, Westarp- Wissenschaften.
Schröter, A. (2011). A mass migration of Aeshna affinis in southern Kyrgyzstan: attempt to provide a spatial and temporal reconstruction (Odonata: Aeshnidae). Libellula, 30(January 2011), 203–232. Retrieved from www.libellula.org/libellula/
Utzeri, C., & Raffi, R. (1983). Observations on the behaviour of Aeshna affinis (Vander Linden) at a dried-up pond (Anisoptera: Aeshnidae).
Utzerl C. & E. Falchetti. (1983). The reproductive behaviour of Coenagrion lindeni (Selys) in central Italy (Odonata: Coenagrionidae). Odonatologica 12. (In press).

De senest indberettede arter i Naturbasen: