:Op til 10 cm, grågul skal med spiralskulptur og radiære, bugtede folder og kort rende til ånderøret. Raspetungen sidder på spidsen af den lange snabel, der i hvile er trukket ind i dyret.
:Almindelig konk er rovdyr og ådselæder, der vejrer byttet på lang afstand med det lange ånderør. Snablen kan blive flere gange sneglens egen længde, og raspetungen kan derved komme til bytte, der ikke umiddelbart er tilgængeligt. Bl.a. kan den æde kødet af rødspætter og andre fisk der sidder fast i garn. Store muslinger ædes ved at den hurtigt stikker skalkanten ind mellem skallerne, så de ikke kan lukke tæt sammen.
Konken kan flygte hurtigt ved at vride kroppen og slå koldbøtter bort fra f.eks. en angribende søstjerne.
Almindelig konk lægger store gullighvide ægklumper, der hver består af et stort antal ægkapsler. En ægklump kan i volumen blive næsten lige så stor som den hun, der har lagt den. Klumper kan blive endnu større, da de kan bestå af ægkapsler fra flere hunner. De små snegle kryber direkte fra ægkapslen ud på bunden. Æggene kan findes opskyllet på strande og det er muligt at finde skaller fra unger der ikke er klækket.
Levested
:Den kan findes på alle bundtyper fra få meter. På blød bund sidder den ofte nedgravet.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
