:Grålig-grønlig op til 1,8 cm lang og tyk skal. Sidste vinding i skallen ret stor. Spirets profil er retvinklet i spidsen. Den øverste kant af mundingen danner en stump men tydelig vinkel med den sidste vinding.
:Størrelsen varierer meget med saltholdigheden. Jo større saltholdighed, jo større bliver sneglen også. Sneglen er i det hele taget meget variabel, og det er muligt, at den i virkeligheden omfatter flere forskellige arter.
Forveksling
:Små individer, hvor det kan være svært at erkende vinklen mellem skalåbningen og sidste vinding kan forveksles med den almindelige strandsnegl (Littorina littorea).
Udbredelse
:Vidt udbredt fra Nordsøen og hele vejen ind gennem de indre danske farvande til Bornholm.
Hvornår ses den?
:Levende dyr kan i princippet ses hele året, dog ikke i tilfælde af isvintre, men den observeres som oftest om sommeren. Tomme skaller kan finde på kysterne når som helst.
Tidsmæssig fordeling
af Ungefødende Strandsnegl baseret på Naturbasens observationer:
:Lever på sten, alger eller på bunden, hvor den lever af belægninger, som den rasper af med sin raspetunge (radula). Lægger i modsætning til de andre strandsnegle ikke æg på underlaget, men lader ungerne udvikle sig inde i hunnens skal, hvorfra de kryber ud, når de er færdigudviklede.
Levested
:Levestedet veksler med saltholdigheden. I Nordsøen og Kattegat finder man den gerne på sten ret højt oppe over vandet, mens den længere mod syd og øst i de indre farvande lever på alger under lavtvandslinjen.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
