Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Frank Desting
    Foto: Frank Desting

 Figur

  • Figur 1
    Figur 1. Den ved berøring stærkt gulnende stokfod og hatkant er en vigtig karakter for Karbol-Champignon og andre i dens gruppe.

Svær at bestemme!

Bør bestemmes / bekræftes i forum udfra gode fotos, noter om lugt og økologi.

Kendetegn

: Vigtige kendetegn: Hatkanten og stokfoden bliver kraftigt æggegul til kromgul ved berøring. Hat glat, uskællet, blegt hvid til sjældnere lysegrålig.

En middelstor champignon med 5-10 (-14) cm bred hat.

Stokken er cylindrisk til kølleformet og 6-12 x 1-2 cm. Nederst går den ofte over i en indtil 3 cm. bred knold.

Lamellerne er først grålige med et laksefarvet skær, men bliver senere purpur-sorte, farvet af sporerne.

Der er et lamelsvøb, som efterlader en hudagtig ring på stokken; det er dog ret almindeligt, at ringen er faldet af.

Hatten er blegt kalkhvid, undertiden gående over i det lysegrå, men uden brunlige eller gullige komponenter. Stokken er hvid.

Svampekødet er er mere eller mindre gulnende i brud og hatkanten og stokfoden bliver æggegule ved berøring.

Hele svampen har en tør, lidt ubehagelig lugt som gammeldags blæk elle karbol. Lugten er dog ofte ikke særligt fremtrædende, og mærkes måske først, når man steger svampen.

Karbol-Champignon
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bent Christiansen

Variation

: Lugten varierer fra næsten fraværende-neutral til ret udpræget tør karbolagtrig.

Forveksling

: Champignonslægten er ret vanskelig, men bestemmelsen af Karbol-Champignon er ret uproblematisk.

Karbol-Champignon-gruppen kendes let fra andre champignoner på den ved berøring mørkt æggegult anløbne hatkant og stokfod.

Ager-Champignongruppens svampe anløber ofte lysegult-lyst gulbrunt på hat og stok ved berøring, men helt forskelligt fra Karbol-Champignons æggegule farvning. Desuden har Ager-Champignon-gruppen ofte tydelig anis-lugt.

Inden for Karbol-Champignon-gruppen er der 2 sjældne forvekslingsmuligheder: Perlehøne-Champignon (A. moelleri) og Agerhøne-Champignon (A. phaeolepidotus) der også anløber æggegult på stokkant og hatfod. Men disse har hat, der er tydeligt skællet af brunlige skæl på hvid baggrund. A. moelleri har mørkegrå til sorte fibriller på hatten og A. phaeolepidotus har gråbrune til nøddebrune fibriller.

Udbredelse

: Karbol-Champignon forekommer temmelig sjældent til hist og her på passende biotoper i hele landet. Den er hyppigst i Østdanmark. Visse år er den mange steder, og opleves nærmest som almindelig.
Karbol-Champignon - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den kan være fremme juni-september, hyppigst hen på sæsonen i august-september og i lune, fugtige perioder.

Tidsmæssig fordeling

af Karbol-Champignon baseret på Naturbasens observationer:
Karbol-Champignon - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Karbol-Champignon - månedlig fordeling

Biologi

: Karbol-Champignon er som andre champignoner en saprofyt, ikke-mykorrhiza-svamp, der lever af at nedbryde dødt plantestof i jorden. - Den ses ofte i større eller mindre hekseringe.

Karbol-Champignon og de andre arter i Karbol-Champignon-gruppen anses for at være let giftige.

Levested

: Karbol-Champignon vokser på næringsrig bund i løvskove, parker og haver. Et typisk voksested, hvor man ofte ser den, er i græsplæner i gamle parcelhushaver, hvor den nogle år kan være ret almindelig.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.

Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1



De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

Funga Nordica, mange forfattere.Redaktion: Lise Hansen og Henning Knudsen. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Isbn: 978-87-983961-3-0

De senest indberettede arter i Naturbasen: