:Vingefang 18-23 mm. Grundfarven hvid. På forvingen ses en gråsort bestøvning langs kanten og randen. Desuden en stor sort midtprik, uden for hvilken der er en stor gråsort plet ud til kanten. Sømfeltets inderste halvdel er gulgråt, den yderste blågråt, og adskilt af en hvid bølgelinie. Bagvingen med en lille sort midtprik og gråsorte linier ved randen og langs sømmen.
Som de fleste dværgmålere sidder den med udstrakte vinger; forvingens forkant i en ret vinkel mod kroppen.
Arten jages ret let op om dagen.
Larven kan variere en del: Lyst okkergrøn, helt hvid eller gul som bundfarven, med et mere eller mindre udfarvet rygmønster af rødlilla "M"-former, der bindes mere eller mindre sammen af dorsallinien. Mønsteret kan sjældnere være grønt. Hovedet er lyst orange.
Den yngre larve har blot en kraftig dorsallinie og nogle smalle kiler lateralt i mønsterfarven.
:Arten er udbredt og almindelig i hele landet, men den optræder normalt ikke i større antal.
Hvornår ses den?
:Flyver i to generationer fra begyndelsen af maj til slutningen af september.
Tidsmæssig fordeling
af Hvid Dværgmåler baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Larven kan findes fra sidst i juni til starten af november på en lang række lave planter, bl.a. almindelig røllike, blåhat, gråbynke og markbynke, hjortetrøst, engbrandbægere, engelskgræs og gyldenris - m.fl.
Overvintringen sker som puppe.
Levested
:Findes i hele landet på åbne ruderatområder, strandenge og i haver.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
