:Stænglerne på plantens 1. års- og 2. årsskud er tætfiltet af meget korte duskhår og stjernehår, som kun ses tydeligt i en kraftig lup. Skuddene har et tydeligt hvidligt vokslag.
Bladene er næsten læderagtige, og endebladet i det sammensatte blad på 1. årsskuddene er smalt ægformet, langstilket og med en lille påsat spids. Bladundersiden er kraftigt gråhvidt filtet.
1. årsskuddet bærer kraftige rette til svagt skrå torne og har stor set ikke andre hår end de meget korte filthår, som skal ses i kraftig lup.
Kronblade, støvdragere og grifler er rosarøde og frugtknuden er håret.
:De røde farver bliver noget afblegede, når planten står i skygge.
Forveksling
:Elmebladet brombær er en let kendelig brombær. De voksklædte skud er påfaldende og karakteristiske - i forbindelse med de kraftigt hvidgråt filtede bladundersider.
Armensk Brombær har også hvidgråt filtede bladundersider, men ingen voksbelægning på skuddene. Desuden har den bredere ægformet endeblad med længere tilspidsning.
Udbredelse
:Den findes næppe mere end en halv snes steder i Danmark. Men i Vestskoven vest for København er den plantet flere steder, og ser ud til at klare sig ret godt, og er i betydelig grad i stand til sprede sig.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer ultimo juli-medio september og er mere sentblomstrende end de fleste andre brombærarter.
Tidsmæssig fordeling
af Elmebladet Brombær baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Den formerer sig apomiktisk, d.v.s. sætter frø uden befrugtning og reduktionsdeling, som andre brombærsmåarter.
Psudogami:
Den ukønnede, apomiktiske formering hos Brombær sker på en særlig måde:
En befrugtning er nødvendig for at stimulere ægcellen til videre deling. Men den befrugtede celle går til grunde, hvorefter en af søstercellerne begynder deling og udvikler sig til et spiringsdygtigt frø.
Vores Afdøde brombærspecialist Anfred Pedersen fortalte mig, at Rubus ulmifolius også er i stand til at formere sig kønnet, og at man derfor kunne forudse en række vanskeligt bestemmelige hybrider.
Levested
:Den er ikke oprindelig i Danmark, men udplantet enkelte steder. Blandt andet er den udplantet i Vestskoven vest for København, og ser her ud til at have en ret effektiv spredning, både vegetativt med udløbere og med spiringsdygtige frø.
Nordiske Brombær, Anfred Pedersen og Jens Christian Schou, AAU-Reports 1992, ISBN 87-87600-28-5.
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)
Den Ny Nordiske Flora har en hel del farveillustrationer af brombærsmåarter. Nordiske Brombær har detaljerede stregtegninger udført af Jens Christian Schou. Nordiske Brombær har på udgivelsestidspunktet i Danmark alle i landet forekommende anerkendte småarter af egentlige brombær og hasselbrombær med; den har klassiske bestemmelsesnøgler så vel som synoptiske nøgler. Nordiske Brombær er desværre udsolgt fra forlaget og svær at opdrive antikvarisk. Man kan evt. prøve hos The Library, Botanical Institute, University of Aarhus, Nordlandsvej 6, DK-8240 Risskov, Denmark.
Der findes en fortrinlig tysk side om brombærarter. Den har fine illustrationer og beskrivelser af karakterer for alle brombær i Nordtyskland. Men få undtagelser er de danske brombærbarter også kendt fra Nordtyskland. - Desværre er der ingen bestemmelsesnøgle knyttet til siden: www.rubus-sh.de/
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
