Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Jonas Hansen Tchikai
    Foto: Jonas Hansen Tchikai
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Jan Bach Pedersen
    Foto: Jan Bach Pedersen

Atlas

: Fliget Brombær overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Bladene på både blad- og blomsterskud er dybt fligede.

Bladskuddene er skarpkantede og med ret få korte duskhår og 5-10 kraftige buede torne pr. 5 cm skud.

Blomsterstanden har ingen stilkkirtler (hår eller børster med en kugleformet kirtel for enden) og dens akse har kraftige seglbuede til krumme torne. Blomsterstilken har ca. 8 ret kraftige buede torne.

Bægerbladene er grågrønt filtede, tornede og med forlængede spidser.

Kronbladene er hvide og kan sjældent være fligede.

Fliget Brombær
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jonas Hansen Tchikai

Forveksling

: Ingen andre brombærarter har de stærkt fligede blade, og der er ingen forvekslingsmuligheder.

Udbredelse

: Den er ret almindelig som forvildet i Nord-, Vest- og Midtjylland og Nordsjælland, ellers temmelig sjælden.
Fliget Brombær - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den er næsten stedsegrøn, og kan let kendes på bladene, som kan ses det meste af året.

Tidsmæssig fordeling

af Fliget Brombær baseret på Naturbasens observationer:
Fliget Brombær - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Fliget Brombær - månedlig fordeling

Biologi

: Som andre brombær har skuddene 2-årig udvikling. Første år dannes et kraftigt bladbærende, mere eller mindre liggende til opstigende skud. Næste år kommer der blomsterbærende sideskud på førsteårsskuddet, og efter blomstring og frugtsætning dør det samlede skud, medens plantens underjordiske dele i reglen lever videre og kan næste år danne nye førsteårsskud.

Brombær er en i hovedsagen apomiktisk gruppe, hvor fremmedbefrugtning er nødvendig for frugtudvikling, men hvor den befrugtede celle går til grunde, mens den egentlige ægcelle stimuleres til deling ved processen (kaldes pseudogami), så afkommet bliver genetisk identisk med ophavet, medmindre der sker mutation. Denne form for apomixis kaldes pseudogami.

Brombær består derfor af en række såkaldte apomikter eller "småarter" ( der i realiteten er kloner, hvor afkommets DNA-sekvenser er en tro kopi af moderplantens), som i reglen kan genkendes på forskellige ret konstante

visuelle kendetegn. I Danmark har vi ca. 100 brombærsmåarter. Ca. 70 hører til "samlearten" Brombær og ca. 30 til "samlearten" Hasselbrombær.

Hasselbrombær er stabiliserede artshybrider mellem en brombærapomikt og Korbær (Rubus caecius)- eller i færre tilfælde: Hindbær (Rubus idaeus). De beskrevne befrugtningsforhold gælder kun for "hovedarten" Brombær. En gang imellem kan der forekomme "sidespring", hvor Brombær krydser på normal vis med Korbær eller Hindbær, og hvor brombærapomikten er "faderen". Herved kan opstå planter, som ikke er sterile, men forholder sig "apomiktisk" til andre Brombær - og en ny hasselbrombærapomikt er opstået. Eventuelle tilbagekrydsninger med Korbær/Hindbær vil i reglen være sterile.

Når man betragter en frugt af Hasselbrombær, vil man ofte bemærke, at nogle af delfrugterne er dårligt udviklet og evt. helt uden kerne. Hasselbrombær har ofte nedsat fertilitet, men ikke desto mindre er frøspredning af de småfrugter, der udvikler sig, ofte effektiv.

Der findes andre steder end i Danmark Brombær, som kan have normal seksuel formering. I Danmark gælder det muligvis den indførte Rubus ulmifolius (pers. opl. fra afdøde Anfred Pedersen, der var Danmarks største brombærspecialist), der er ret sjælden som forvildet, men bl.a. udplantet i Vestskoven vest for København, hvor den spreder sig - også med frø - i ret høj grad ud fra de plantede bestande.

Fliget Brombær regnes for at være en kulturform, der formentlig nedstammer fra arten Rubus vulgaris weihe & Ness, som findes i det østlige Centraleuropa, men ikke i Danmark. Den er dog ofte spredt fra dyrkning og naturaliseret mange steder.

Etymologi:

Rubus, der betegner slægten, er det gamle latinske navn for Brombær. - Det (konstruererde?) danske slægtsnavn "Klynger" sigter til vækstformen (planten "klynger" sig til andre planter); det bruges ikke i særlig stor udstrækning, og er nok på vej ud af dansk.

Levested

: Fliget Brombær ynder især mager jord: lysåbne plantager, langs skovveje, i ikke for fugtige moser etc. Den kan dog sagtens så sig andre steder, hvor den dog så i reglen ikke er særligt bestandig.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordiske Brombær Anfred Pedersen og Jens Christian Schou AAU Reports ISBN 87-8760028-5. ISSN 0105-4236.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: