Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Tage Mogensen
    Foto: Tage Mogensen
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen

Atlas

: Trebladet Brombær overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En ret let kendelig brombærart, som man spotter ved dens 3-bladethed, de mange stilkkirtler og kirteltorne, de smalle kronblade samt den lave (sj. >

50 cm høje) vækst.

De sammensatte blade, både på 1.- og 2. årsskuddene er konsekvent 3-bladede. De 3 småblade er nogenlunde lige store og har en "påsat" eller pludseligt afsat 1,5-2,5 cm lang spids. Endebladet er kortstilket, med en bladstilk, der kun er ca. 25 pct. af bladlængden. Sidebladenes stilke er kun 2-5 mm.

Årsskuddene har få almindelige hår, men en særdeles tæt bevæbning af alle overgange mellem stilkkirtler, kirtelbørster samt egentlige torne. De egentlige torne er forholdvis svage og skrå. Skuddene er undertiden lidt voksklædte.

Kronbladene er hvide og påfaldende smalle. Blomsterstilkene er stærkt forsynet med kirtelhår og kirtelbørster, men næsten ingen almindelige hår.

Trebladet Brombær
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Dan Hua Wang

Forveksling

: R. pallidifolius har også mange 3-delte blade, men ikke nær så konsekvent som 3-bladet Brombær (har en hel del 4- og 5-delte blade), og ligeledes en stærk bevæbning af kirtelhår og kirteltorne. Dens stængler et dog til forskel fra 3-bladet Brombær tæthårede af almindelige, bløde hår mellem stilkkirtlerne og tornene. I modsætning til 3-bladet Brombær har R. pallidifolius en enorm, pyramidal blomsterstand (ofte 50-100 cm lang).

Udbredelse

: Den har et udbredelsesområde i det sydlige Østjylland og østlige Sønderjylland, hvor den er almindelig. Ellers har den forholdsvis få kendte forekomster. Den er nyfundet (P.E. Hansen 2011) dels lige syd for Limfjorden, dels i Albertslund vest for København, og måske er den noget overset, selv om det er en ret karakteristisk brombær. I Vesthimmerland fra Sebberkloster, Øksedal og videre ud mod Løgstør den mest almindelig Brombær. Overalt.
Trebladet Brombær - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-august, men dens stedsegrønne, lavtvoksende skud kan bestemmes året rundt på de vegetative karakterer.

Tidsmæssig fordeling

af Trebladet Brombær baseret på Naturbasens observationer:
Trebladet Brombær - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Trebladet Brombær - månedlig fordeling

Biologi

: En apomikt (småart) i Sektion Rubus i Brombær. Der sker ingen egentlig befrugtning og meiose (reduktionsdeling) som ved sædvanlig kønnet formering, men formeringen finder sted ved den form for ukønnet forplantning, der kaldes pseudogami.

Psudogami:

Den ukønnede, apomiktiske formering hos Brombær (som kaldes for pseudogami) sker på en særlig måde:

En befrugtning er nødvendig for at stimulere ægcellen til videre deling. Men den befrugtede celle går til grunde, hvorefter en af søstercellerne, som stimuleres af den døende befrugtede celle, begynder deling og udvikler sig til et spiringsdygtigt frø, som er genetisk identisk med moderplanten bortset fra eventuelle somatiske (som ikke sker i forbindelse med reduktionsdeling) mutationer, som er sjældne. Somatiske mutationer kan (men det er et ret sjældent, men ikke ukendt fænomen)føre til dannelse af en ny brombærapomikt.

Levested

: Lysåbne skove og skovbryn, gamle markhegn m.v.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordiske Brombær, Anfred Pedersen og Jens Christian Schou, AAU-Reports 1992, ISBN 87-87600-28-5.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Den Ny Nordiske Flora har en hel del farveillustrationer af brombærsmåarter. Nordiske Brombær har detaljerede stregtegninger udført af Jens Christian Schou. Nordiske Brombær har på udgivelsestidspunktet i Danmark alle i landet forekommende anerkendte småarter af egentlige brombær og hasselbrombær med; den har klassiske bestemmelsesnøgler så vel som synoptiske nøgler. Nordiske Brombær er desværre udsolgt fra forlaget og svær at opdrive antikvarisk. Man kan evt. prøve hos The Library, Botanical Institute, University of Aarhus, Nordlandsvej 6, DK-8240 Risskov, Denmark.

De senest indberettede arter i Naturbasen: