:Almindelig Hæg bliver en stor 4-8 meter høj busk, og udvikler sig ikke sjældent til et mindre træ på 10 meter eller lidt mere.
Bladene er stilkede indtil 7 cm. lange og bredt lancetformede. Overfladen er matgrøn og de er fint og skarp takkede, med kileformet til noget afrundet grund og 6-9 sidestrenge, der er broformet sammenløbende ved bladranden.
Barken er sortbrun. Ved kradsning i barken mærker man en kraftig krydret duft af amygdalin, som også findes i f.eks. æblekerner.
Blomsterne er hvide, sidder i en lang klase. De har en ret ubehagelig sødlig-vammel lugt.
Frugterne er kugleformede, sortglinsende stenfrugter, som er 6-8 mm. brede.
Nyeste foto. Billederne af Almindelig Hæg har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Thomas Stigfeldt
Variation
:Der er stor variation graden af træagtig udvikling.
Forveksling
:Slægten Blomme - Prunus - som omfatter Hæg, Glansbladet Hæg, Fuglekirsebær m.v. - kan bl.a. kendes på den mere eller mindre udtalte aromatiske lugt af amygdalin, som mærkes, når man kradser i barken. Denne lugt er kraftigst hos Hæg og Glansbladet Hæg og Weichsel, men mærkes også tydeligt hos arter af kirsebær samt Mirabel. Den er mindre tydelig hos slåen.
Kirsebær og Sur-Kirsebær har mørkerøde kirtler ved bladgrunden.
Glansbladet Hæg har skinnende blade og konveks, d.v.s. udadbøjet, kant på takkerne.
Modsat andre arter i slægten har Hæg og Glansbladet Hæg blomsterne siddende i en langstilket klase.
Udbredelse
:Almindelig Hæg er almindelig til meget almindelig i de østlige dele af landet og aftager i hyppighed mod vest. Den er sparsom i de mere næringsfattige egne.
Den er også almindeligt plantet i haver og parker og hegn og spreder sig villigt herfra ud i omgivelserne.
Hvornår ses den?
:Almindelig Hæg blomstrer i første halvdel af maj og løvspring er omkring 1. maj.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Hæg baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:En busk eller et mindre træ, hvis blomster bestøves af insekter. Frøene spredes mest endozoisk idet pattedyr og fugle spiser frugterne, og stenene er spiringsdygtige efter passage af tarmkanalen.
Ikke sjældent er frugterne angrebet af Blommepung, som er beslægtet med Heksesækdug. De angrebne frugter får et aflangt udseende, hvor sunde frugter er næsten kuglerunde. www.fugleognatur.dk/gallery...
Hæg har tidligt løvspring, allerede fra ultimo marts i milde forår.
Etymologi:
Slægtsnavnet Prunus er det gamle latinske navn for blomme. Padus er et afledt af et gammelt græsk navn for en art i slægten.
Levested
:Frodig lidt fugtig muldet bund i skove og ikke for våde mose.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.