:Almindelig Mjødurt er en indtil 1 meter høj urt med fjersnitdelte blade, der er glatte på oversiden og hvidfiltede på undersiden. Bladet har 2-5 store afsnit og et stort 3 (-5)-fliget endeafsnit; mellem de store bladafsnit sidder ofte meget mindre småafsnit. Småbladene er bredt lancetformede og savtakkede. I toppen sidder en rigt grenet blomsterstand med mange små krydret-velduftende, gullighvide blomster. Blomsterne har 3-4 mm lange kronblade. Hele planten har aromatisk-krydret lugt ved knusning. Lugten har nogen lighed med Kalmus lugt.
Frugten er en flerfoldsfrugt, hvor småfrugterne er glatte, stærkt snoede nødfrugter.
Nyeste foto. Billederne af Almindelig Mjødurt har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Carlos Hernandez Garrido
Variation
:Planten er meget variabel i højden og bliver højst på fugtig-næringsrig bund.
Forveksling
:Almindelig Mjødurt bør ikke kunne forveksles med andre vilde danske planter.
Knoldet Mjødurt ligner meget i blomsten, men er meget mere lavtvoksende og har findelte, nærmest røllikelignende blade.
Kæmpe-Mjødurt ligner noget, men er meget kraftigere i væksten (bliver indtil 2 meter høj) og har gråfiltede bladundersider og meget stort endafsnit på bladene. Den kan, om end sjældent, træffes forvildet fra dyrkning.
Udbredelse
:Meget almindelig i hele landet, især på lidt næringsrig bund.
Hvornår ses den?
:Almindelig Mjødurt blomstrer juni-august.(Jeg har bemærket, at Mjødurten meget bastant starter forfra, hvis den i juni/juli bliver slået sammen med græsset til hø.Så kan den stå og blomstre langt hen på året mod december.Set de sidste par år ved Lundbæk ved Nibe og Sønderholm -Per Taudal P.)
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Mjødurt baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Almindelig Mjødurt er en flerårig urt. Blomsterne bestøves af insekter, og frugterne spredes med pattedyr og fugle, idet de snoede nødagtige frugter let hænger ved fjerdragt eller pels.
Blomsterne indeholder ikke nektar; de besøgende insekter samler blomsterstøv. BLomsterne får deres behagelige duft fra æteriske olier.
I Sverige har det i ældre tid været brugt at strø planten på dansegulvet, hvor den så har kunnet frigive sin behagelige aromatiske lugt, når den blev trampet i stykker.
Etymologi:
Det latinske artsnavn ulmaria betyder elmelignende og hentyder til de groft takkede bladafsnits lighed med elmeblade.
Slægtsnavnet "Filipendula" kommer af "filum" = tråd og "pendulus" = hængende - og hentyder til de opsvulmede knolde på rødderne af Knoldet Mjødurt (se denne) der - når planten tages op med rod - ser ud som om, de hænger i tynde tråde.
Navnet "mjødurt" kommer af, at blomsterne i ældre tid har været brugt til at give smag til mjød og andre drikke.
Levested
:Kær, våde enge, grøfter, åbredder, fugtige brakmarker m.v. Den kan dog også hyppigt gro forholdsvis tørt. Den er en vigtig art i højstaudevegetationen, der kommer, når græsningen ophører på enge.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.