Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Thomas Eske Holm
    Foto: Thomas Eske Holm
  • Fotograf: Jørgen Stefansen
    Foto: Jørgen Stefansen
  • Fotograf: Kirsten D. Nielsen
    Foto: Kirsten D. Nielsen

Atlas

: Tormentil overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den kaldes også Opret Potentil.

Den har indtil 30 cm. høje oprette stængler, der i reglen er rigt forgrenede. De udgår fra en kraftig jordstængel, der er rød indvendigt.

Grundbladene er langstilkede og 3-5- fingrede med takkede småblade. Stængelbladene er 3-fingrede og ustilkede, men har ved grunden 2 store løvbladsagtige akselblade, så de for en overfladisk betragtning ser 5-fingrede ud.

Blomsterne er gule og sidder på lange, oprette stilke. Der er næsten altid 4-tallige.

Tormentil
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hanne Bertelsen

Forveksling

: Tormentil kendes let på den oprette vækst og de gule 4-talsblomster. Liggende Potentil har også ofte 4-talsblomster, men nedliggende vækst og stilkede 3-5 fingrede stængelblade.

Udbredelse

: Planten er almindelig på passende voksesteder i hele landet. Passende voksesteder kan i Østdanmark også være kalkpræget bund.
Tormentil - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Tormentil blomstrer juni-august.

Tidsmæssig fordeling

af Tormentil baseret på Naturbasens observationer:
Tormentil - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Tormentil - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne.

Jordstænglen har været anvendt i folkemedicinen. Den er rig på garvestoffer og virker stoppende, blodstillende og desinficerende. Den har også været brugt som garve- og farvemiddel.

Etymologi:

Potentilla betyder "den lille kraftige" (jfr. "potens") og sigter til de helbredende egenskaber, man tillagde flere arter i slægten.

Erecta betyder opret; mange arter i slægten har nedliggende vækst.

Tormentil kommer af plantens gamle latinske navn Tormentilla, diminutiv af tormentum, de betyder "pinsel", "bugvrid" og hentyder til, at den har været anvendt som lægemiddel mod diarré m.v.

Levested

: Den vokser på sur bund fra lidt fugtigt til mere tørt terræn. Mod øst i landet vokser den også i kalkkær.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)



Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

De senest indberettede arter i Naturbasen: