:Meget variabel art bestående af talrige havesorter eller småarter (eller hvad de nu er).
Kendes først og fremmest på sine hele blade, der er uregelmæssigt dobbelt savtakkede, men aldrig lobede eller bugtede i randen. Dette kendetegn gælder dog osse for den Bornholmske Klippe-Røn, der næppe findes andre steder i Danmark. Dog har der været en tendens til at kende Aksel-Røn fra Klippe-Røn alene på udbredelsen. Hvilket ikke er tilladeligt.
Aksel-Røns blade er bredest omkring eller under midten. Pladen er relativt bred, men varierer fra 1-2 gange længere end bred. Bladbasis er tvær (evt. svagt hjerteformet) eller bredt kileformet. Der er sædvanligvis 9-15 par sidenerver.
Frugterne bliver røde og gerne fra 1-1,5cm i tværmål. Nogenlunde kugleformede, men variable i facon - dog ofte med den største bredde en anelse ovenfor midten.
:Stor - og nok umulig at beskrive i alle detaljer. Mest påfaldende er vel de udgaver, som har tyndt lyshåret bladoverside. Mon det er dem, der kaldes for "sølvrøn"?
Bladstørrelse og omrids er uhyggeligt variabel. Rich m.fl. mener endda, at arten kan have svagt bugtet-lobede blade (de mener dog at dette afvigende lobe-kendetegn kan skyldes indkrydsning fra andre arter af Røn). Sådan en afvigelse er ikke kendt fra Danmark.
Forveksling
:Kan let forveksles med Klippe-Røn, der førhen betragtedes som en vild udgave af Aksel-Røn.
Klippe-Røn har dog smallere blade med smallere kileformet bladgrund, men det er svært at sætte nøjagtigt måltal på dette, fordi Aksel-Røn varierer meget. Bedre er det, at Klippe-Røn har bladene bredest ovenfor midten, mens Aksel-Røn har dem bredest på eller under midten. Se altid på flere blade fra samme træ.
Udbredelse
:Arten i bred forstand er vidt udbredt i Vest- Mellem- og Sydeuropa, samt det allernordligste Afrika. Medtages nogle mere eller mindre nærtbeslægtede småarter (som f.eks. Klippe-Røn) findes den brede art osse naturligt i Skandinavien.
AFD-bogen viser spredt udbredelse over det meste af Danmark, dog undtaget det sydlige Sønderjylland, De Sydlige Øer (= Als, Ærø, Langeland, Lolland, Falster og Møn) - og så mangler den vist osse på Bornholm?
Hvornår ses den?
:Blomstrer i maj-juni og modner frugter i oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Aksel-Røn baseret på Naturbasens observationer:
:Kan blive et pænt stort træ på 15 meters højde og en halv meters tykkelse. Veddet er hårdt og kan anvendes til mindre træting. Ellers bruges arten mest som et parktræ, osse fordi den tåler byluft ret godt.
Levested
:Ikke oprindelig vildtvoksende i Danmark, men indført som prydtræ allerede før år 1800.
Selvsår sig formentlig over hele landet, men ikke almindeligt. Det vides ikke, om der nogle steder optræder andengenerationsafkom, men det er tænkeligt. Aksel-Røn kunne altså godt være lokalt bofast i Danmark.
AFD-bogen rapporterer arten fra mange typer af danske voksesteder, mest skovbrynslignende, samt både på næringsfattig og kalkrig jordbund.
Mossberg, Bo & L. Stenberg, 2005: Den Ny Nordiske Flora. Gyldendal (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)
Nielsen, H. & K. Thingsgaard, 1997: Vilde og Forvildede arter af Røn (Sorbus) i Danmark. Meddelelser fra Atlas Flora Danica nr. 3. Side 31-37. Dansk Botanisk Forening & Københavns Universitet, april 1997.
Jørgensen, H., Flemming Rune, m.fl. 2005: Træer & Buske i Danmark. Gyldendal.
Rich, T.G.C. m.fl. 2010: Whitebeams, Rowans and Service Trees of Britain and Ireland. BSBI Handbok No. 14.
Stace, Clive, 2010, New Flora of the British Isles. 3rd edition. Cambridge University Press.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
