:Planten er spæd, nedliggende og danner gulgrønne sammenhængende bevoksninger.
Rosetbladene har 5-7 småblade og har uregelmæssige gaffelhår, hvor den ene gren er meget længere end den anden. Hårene er især på bladundersiden. Småbladene er tandede til neden for midten. De små fodflige er næsten linjeformede.
Blomsterstilken har gaffelgrenede hår og kirtelhår og kronbladene er lysegule.
Blomsterbærende skud udgår fra rosetbladenes hjørner, og rosetbladene er vedvarende.
:Sølv-Potentil og Bakke-Potentil har tidligt visnende grundroset ved grunden af en blomsterbærende stængel.
Den ligner meget forældrearterne, især Vår-Potentil.
Vår-Potentil har blade med mørkegrøn overside og bladundersider, der har ret få 2-3grenede stjernehår og blomstertilke med simple hår og kirtelhår, ingen gaffeldelte hår.
Grå Potentil har bladundersider, der er tæt beklædte med regelmæssige gaffelhår med omtrent lige lange grene. Grå Potentil er ikke kendt fra Danmark, hvor vi kun har Grå Vår-Potentil.
Udbredelse
:Grå Vårpotentil er meget sjælden i Danmark og kun kendt fra få lokaliteter ved Sejrøbugten og på Bornholm.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer maj-juni.
Tidsmæssig fordeling
af Grå Vår-Potentil baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
