1. år dannes en roset af grundstillede blade, men allerede 2. år skyder de oprette, kraftigt hårede stængler til vejrs med spredte, fjersnitdelte blade, der har ovale småblade og grovtakket rand. Oversiden er hårbeklædt og lyst græsgrøn, mens undersiden er en smule lysere og forsynet med grå hår. Bladstørrelsen aftager opad.
Stænglerne bærer de mange små, gule 5-tallige blomster. De sidder samlet ved enden af stænglen i en opret klase. Blomstringen sker i juli-august.
Blomsterbunden er kegleformet, og furet fra spidsen til grunden, med alle krogbørster opadrettede, skråt udstående. Kronbladene er 4-5 mm, oftest hele.
Frugterne er børsteklædte nødder, som hæfter sig fast på pels eller tøj. Frugten er 7-10 x 5-7 mm og furet til over midten. Krogbørsterne er udad- og fremadrettede.
Vellugtende agermåne er uden grundroset og kraftigt duftende. Bladundersiden hos vellugtende agermåne er grøn og kirtelhåret. Bladstørrelsen aftager kun lidt i størrelsen opad.
Kronbladene er ofte lidt udrandede og frugterne er større ca. 11 x 11 mm. De nedre krogbørster er skråt nedadrettede, vandret udstående-skråt opadrettede hos almindelig Agermåne..
Udbredelse
:Almindelig agermåne vokser i det meste af Europa.
Hvornår ses den?
:Juli-august, hvor den står med sine gule toppe.
Agermåne indholder store mængder garvestof og blev tidligere brugt som lægeplante, især mod lever- og galdelidelser.
Tidsmæssig fordeling
af Almindelig Agermåne baseret på Naturbasens observationer:
Etymologi: Agrimonia er en forvanskning af græsk argemone - navnet på en art valmue. Det danske navn er en efterligning af det latinske, og er så blevet til agermåne. Eupatoria siges at være til minde om kong Mitradates eupator af Pontus, som man tilskriver opdagelsen af plantens medicinske egenskaber.
Levested
:Almindelig agermåne vokser, på lysåbne steder eller i meget åben busk- og træbevoksning. Den trives bedst på humusrig og kalkrig bund.
Den vokser på vejkanter, skrænter, overdrev og stendiger.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
