Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Linda Kjær-Thomsen
    Foto: Linda Kjær-Thomsen
  • Fotograf: Bent-Ole Ludvigsen
    Foto: Bent-Ole Ludvigsen
  • Fotograf: Bent-Ole Ludvigsen
    Foto: Bent-Ole Ludvigsen

Atlas

: Rundbladet Brombær overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Skud og blade er påfaldende tæt blødhåret. Bladenes overside er mørkgrøn, undersiden lyst gråfiltet.Kronbladene er oftest påfaldende rødrosa.Endebladet i det sammensatte blad er kredrundt til bredt ægformet med en lille påsat spids. Grifler og støvdragere er røde, og der er ofte hår på på støvdragerne.

Bladskuddene har ret få stilkkirtler, 1-5 pr. 5 cm. Der er 5-12 større torne pr. 5 cm., og tornene er rette og lilla-mørkerøde, dog i reglen med lys spids.

Blomsterstilkene er tæt filthårede med over 6 mørkerøde stilkkirtler og 4-8 rette til skrå torne.

Rundbladet Brombær
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bent-Ole Ludvigsen

Variation

: De røde farver er ofte noget blegere, når planten står i skygge.

Forveksling

: Når man bestemmer brombærsmåarter bør man være bevæbnet med en brombærflora, hvor vi på dansk har Nordiske Brombær, som desværre er udsolgtg fra forlaget, se litteraturliste. Bestemmelsen foregår bedst når der er både blomster og umodne frugter tilstede.

Rundbladet Brombær er en ret karakteristisk og ret let kendelig brombær, men det kræver nogen erfaring at genkende den. Man spotter den ofte på det næsten kredsrunde endeblad med lille påsat spids, den generelt lådne fremtræden og de rosarøde blomster samt de rette, mørkerøde (bortset fra spidsen) torne på bladskuddet.

R. macrothyrsus der også har røde kronblade, støvdragere og grifler, har endeblad, som er kantet-ægformet og skrå til svagt krumme torne på bladskuddet.

R. pyramidalis har kantet omvendt ægformet endeblad og påfaldende svagt hårede bladskud med rødfodede skrå til svagt krummede torne.

Udbredelse

: Den findes mest på Lolland-Falster-Møn, Sydsjælland, Fyn og i det østlige Sønderjylland. Men den har også forekomster i Nord- og Nordvestjylland og i Himmerland. Den er iagttaget som pioner på husmusfattig, kalkrig bund i motorvejsudfletninger o.l.
Rundbladet Brombær - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juli-august.

Tidsmæssig fordeling

af Rundbladet Brombær baseret på Naturbasens observationer:
Rundbladet Brombær - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rundbladet Brombær - månedlig fordeling

Biologi

: Brombær er en apomiktisk gruppe, hvor der dannes spiringsdygtige frø uden befrugtning og reduktionsdeling. Se omtalen heraf under Fliget Brombær og Armensk Brombær.

Artsnavnet vestitus betyder "håret".

Rubus, der betegner slægten, er det gamle latinske navn for Brombær. - Det (konstruererde) danske slægtsnavn "Klynger" sigter til vækstformen (planten "klynger" sig til andre planter); det bruges ikke i særlig stor udstrækning, og er nok på vej ud af dansk.

Levested

: Rundbladet Brombær hører til de forholdsvis almindelige og ret udbredte brombærsmåarten. Den ser ud til at have en vis forkærlighed for kalkrig jord.

Bevaringstiltag

: Arten er ikke truet, og bevaringstiltag er ret uaktuelle.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Nordiske Brombær, Anfred Pedersen og Jens Christian Schou, AAU-Reports 1992, ISBN 87-87600-28-5.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Den Ny Nordiske Flora har en hel del farveillustrationer af brombærsmåarter. Nordiske Brombær har detaljerede stregtegninger udført af Jens Christian Schou. Nordiske Brombær har på udgivelsestidspunktet i Danmark alle i landet forekommende anerkendte småarter af egentlige brombær og hasselbrombær med; den har klassiske bestemmelsesnøgler så vel som synoptiske nøgler. Nordiske Brombær er desværre udsolgt fra forlaget og svær at opdrive antikvarisk. Man kan evt. prøve hos The Library, Botanical Institute, University of Aarhus, Nordlandsvej 6, DK-8240 Risskov, Denmark.

De senest indberettede arter i Naturbasen: