:Grundbladets endeafsnit er afrundet-bugtet. Stænglen er foroven rødbrun. Blomsterne er nikkende, klokkeformede med rødbrune bægerblade og lysegule til lyserøde kronblade.
:De frugtbare krydsninger med Feber-Nellikerod og deres tilbagekrysninger ligner de to arter mere eller mindre.
Forveksling
:I blomst er planten let kendelig. Vegetativt adskilles den med lidt besvær fra Feber-Nellikerod på de bugtet-afrundede grundblade uden spids og de spidse fodflige.
Der er også forvekslingsmuligheder med krydsningerne med Feber-Nellikerod, som ikke altid kan skelnes vegetativt fra forældrearterne.
Udbredelse
:Almindelig.
Hvornår ses den?
:Blomstrer maj-juli.
Tidsmæssig fordeling
af Eng-Nellikerod baseret på Naturbasens observationer:
:Flerårig urt. Frugterne er hårede nødder, som har modhagere og dyrespredning ("præstelus").
Det danske slægtsnavn "Nellikerod" hentyder til, at jordstænglerne lugter af nelliker, når de brydes itu. De indeholder Gein, som under indvirkning af enzymet Gease danner Nellikeolie.
"Eng" hentyder til de halvfugtige voksesteder, hvor man i reglen finder planten.
Det latinske slægtsnavn "Geum" er det gamle latinske navn på Nellikerod.
Artsnavnet "rivale" betyder "voksende ved bække" (latin: "rivus" = bæk).
Levested
:Enge, ellesump, grøfter og fugtige løvskove. Gror generelt mere fugtigt end Feber-Nellikerod, men der er dog et betydeligt økologisk overlap, og de frugtbare krydsninger mellem arterne er ret almindelige, og tilbagekrydsning ses også ofte.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
