Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Lise Thorsen
    Foto: Lise Thorsen
  • Fotograf: Herdis Enggaard Poulsen
    Foto: Herdis Enggaard Poulsen
  • Fotograf: Herdis Enggaard Poulsen
    Foto: Herdis Enggaard Poulsen

Atlas

: Kragefod overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Den bliver indtil 50 cm høj og har lang, krybende jordstængel.

Bladene er uligefinnede, og småbladene er lancetformede, takkede, grønne på oversiden og grågrønne på undersiden.

Stænglen ender i en fåblomstret kvast af rødbrune blomster. Blomsterne har 5 store rødbrune bægerblade med små yderbægerblade, 5 smalle, mørkerøde kronblade, som er mindre end bægerbladene, og talrige røde støvdragere og grifler.

Der dannes honning i grønne kirtler ved støvdragernes grund.

Kragefod
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørgen Christiansen

Forveksling

: Kragefod er en karakteristisk plante, ikke mindst når den er i blomst.

Udbredelse

: Almindelig på egnede voksesteder i Jylland, Nordsjælland og Bornholm - ellers hist og her.
Kragefod - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer juni-juli

Tidsmæssig fordeling

af Kragefod baseret på Naturbasens observationer:
Kragefod - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Kragefod - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig urt med insektbestøvning af blomsterne.

Etymologi:

Comarum af græsk komaron, der er navnet på jordbærtræets frugt, der kan have en vis lighed med Kragefods modne samling af nød-agtige småfrugter.

Palustre: voksende i sumpe.

Det danske navn sigter til bladenes form.

Levested

: Den vokser på fugtig, ofte sur, og næringsfattig bund og kan med den vandrette jordstængel bidrage til dannelse af hængesæk.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9).

De senest indberettede arter i Naturbasen: